Hofteledsdysplasi hos hunde

Har hunden fået stillet diagnosen “HD”, må man som ejer gøre sig klart, at man har en hund som er kronisk syg, og som ikke kan helbredes for sin sygdom. Men hunden kan alligevel godt få et langt liv uden smerter. Der findes idag mange for­skellige og udmærkede måder til behandling af hofteledsdysplasi.

Ligemeget hvilken behandling der bliver taget i anvendelse, kan det være nødvendigt at give hunden en behandling med smer­testillende tabletter en gang imellem, f. eks. om efteråret, når vejret bliver koldt og ustabilt.

Det er af meget stor betydning for hundens velbefindende og bevægelighed, at den bliver holdt slank og ikke skal slæbe rundt på overflødige kilo.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at hunden ikke må bruges til avl, da man i dag ved, at sygdommen er arveligt betinget.

Produkter i Dyrlægens Butik

Sygdomstegn

Hofteledsdysplasi vil hos den unge hund som regel vise sig ved, at hvalpen har svært ved at rejse sig. Når den først er kommet op og har gået nogle meter, er der måske ikke noget at se, så går den normalt, eller måske springer den afsted med samlede bagben ligesom en hare eller kænguru.

Har den gået en længere tur har den meget svært ved at komme op igen, når den har ligget ned. Bagkroppen vil efterhånden blive meget smal, fordi hunden ikke bruger sine bagben, men lægger vægten mere og mere over på forpartiet, som bliver bredere og bredere.

Hvalpen vil helst ligge ned og har ikke lyst til at lege med andre hunde, fordi det gør ondt i hofteleddene.

Hos den voksne hund viser symptomerne sig også ved, at hunden har svært ved at rejse sig og komme igang, og den får nedsat muskelfylde i bagpartiet. Der kan også ses halthed på det ene bagben, hvis lidelsen ikke er lige kraftig i begge sider. I 90-95% af tilfældene er HD dog dobbeltsidig, hvor begge hofteled er angrebet.

Hos ældre hunde med HD forekommer det ofte, at der opstår slidgigt – ikke kun i hofteleddene, men også i den bageste del af lænden og ryggen – på grund af længerevarende forkert bevægelse af ryggen.

Undersøgelser

Hvis hunden viser et eller flere af de ovennævnte symptomer, er det vigtigt at få den nærmere undersøgt for at få fastslået, hvad den fejler.

Røntgenundersøgelse af hofterne er af største betydning, da diagnosen kun med sikkerhed kan stilles på denne måde.

Røntgenundersøgelsen bør foretages i fuld narkose, fordi det kan være ubehageligt for hunden, at den skal ligge i en ubekvem stil­ling på ryggen.

Nogle hunde med meget kraftig (højgradig) HD og voldsomme slidgigtforandringer i hofteleddene viser overhovedet ingen smerter eller andre symptomer, mens hunde med mindre grad af HD og næsten ingen forandringer viser stærke smerter.

Undersøgelse af hofteleddene med og uden bedøvelse kan også være medvirkende til at stille diagnosen. Mange hunde har smerter i forbindelse med at man bevæger hofteleddene, og på den bedøvede hund kan man mærke, om der er normal bevægelighed i hofteleddene.

I bedøvelsen kan man også undersøge knæ og haseled og udelukke at hunden fejler noget andet.

Sygdomsårsag

Hofteledsdysplasi er en lidelse, som man idag med sikkerhed ved, er arvelig; men der spiller også andre faktorer ind herunder blandt andet fodring og motion.

Overfodring og overdreven motion i hvalpens første leveår kan være medvirkende årsager til at en hund, der er arveligt disponeret får HD.

Behandling af HD

Som nævnt tidligere er HD en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Derimod findes der idag flere forskellige muligheder for at formindske smerterne i hofteleddene, og få hundene til at fungere normalt igen.

Unge hunde med HD kan i mange tilfælde behandles tilfredsstil­lende med smertestillende medicin og samtidig streng vægtkontrol og nedsat motion.

Ældre hunde, der også har slidgigt i hofteleddene, kan i nogle tilfælde behandles medicinsk med tilfredsstillende resultat.

Hos unge hunde uden slidgigt kan der laves forskellige former for operationer, der har som formål at skabe et så normalt og stabilt hofteled som muligt.

Operationerne udføres enten på lårbenet eller bækkenet, og for­målet er, at få lårbenshovedet til at passe så godt som muligt ind i hofteskålen.

Hos ældre hunde med slidgigt i hofteleddene, kan man med en operation mindske smerterne ved at skære en muskel, der ligger oppe i lysken over.

Desværre virker det ofte i ret kort tid. Man kan også fjerne lårbenshovederne, og man kan indsætte kunstige hofteled.

Udover den traditionelle medicinske behandling, har det vist sig, at akupunkturbehandling, hvor der indlægges små 24 karat guldstykker i akupunkturpunkter rundt omkring hofteleddene, har haft en god effekt I 90 % AF TILFÆLDENDE, både hos unge og gamle hunde med selv kraftig HD og svær slidgigt i hofteleddene. Behandlingen er ikke belastende for hunden, og ofte halter patienten ikke mere efter 1 uge.

Afslutning

Har man fået konstateret HD hos sin hund, er der ikke grund til at fortvivle. Der findes som nævnt flere muligheder for at afhjælpe hundens eventuelle smerter.

Man må dog se i øjnene, at er der tale om en brugshund, kan det være nødvendigt at skære ned på aktiviteterne, og skulle hunden have været brugt til avl, kan man godt slå det ud af hovedet igen.

Det har vist sig at man kan nedsætte forekomsten af HD ved at avle på hunde, der er frie for HD, så man bør IKKE avle på hunde med HD eller hunde i nær familie med “HD hunde”.

Produkter til gigt og hjerte

Produkter til lindring af gigt hos hund