Sukkersyge hos hunde og katte

Sukkersyge hos hunde og katte

Sygdommen skyldes en fejl i stofskiftet, der medfører at blodets indhold af blodsukker øges.

Symptomerne er øget drikkelyst, spiselyst og vægttab. Sukkersyge er en kronisk lidelse, men den kan som regel kontrolleres.

De fleste patienter skal have to daglige indsprøjtninger med insulin, men ellers vil der kun kræves små ændringer i dagligdagen. Modsat hunde kan nogle katte behandles med tabletter.

Mange sukkersygepatienter lever et godt, langt liv sammen med deres ejere.

I starten må man som ejer indstille sig på lidt besvær: Dyrlægen skal med jævne mellemrum kontrollere blodsukker, og man skal selv lære at behandle og leve med en sukkersygepatient.

Mange ejere er bange for ikke at kunne klare behandlingen med de daglige indsprøjtninger, den specielle diæt og motionskravene.

Oftest går det bedre end man tror og dyrlægen vil altid hjælpe dig igang.

Indsprøjtning

Insulin gives i små mængder med en lille kort kanyle. De fleste hunde mærker intet. Katte er noget sværere at give injektioner.

Insulinen kan placeres et vilkårligt sted under huden. Få dyrlægen til at lære dig teknikken og prøv selv under dyrlægens opsyn.

Det betyder intet, at du ind imellem kommer til at springe en behandling over eller forskyde den lidt.

Længere perioder uden regelmæssig behandling vil imidlertid skade patienten.

Foder og motion

De fleste ejere kender mennesker med sukkersyge og ved at behandlingen kræver specielle afvejede diæter og et bestemt motionsmønster. Hvis disse krav blev stillet til dyreejere, valgte de fleste at springe fra.

Derfor anvender dyrlæger en mere praktisk indgangsvinkel til behandlingen. Man giver dyrene en kontant ensartet sammensat diæt – oftest i form af et færdigfoder.

Der gives dagligt den samme mængde på faste tidspunkter. Moderat motion og helst et nogenlunde ensartet motionsmønster er ønskeligt. Man skal dog tilstræbe samme mængde hver dag.

Princippet er simpelt hen, at dyrene får lov til at leve en nogenlunde normal glad og “konstant hverdag”. Udfra dette bestemmer dyrlægen den mængde insulin, der holder blodsukkeret normalt. Det plejer ikke at være så svært.

Prisen for behandlingen er overkommelig for alle. Spørg dyrlægen.

Insulinchok

(Se også “Symptomer” nedenfor)

Modsat af hvad de fleste ejere tror, går dyrene ikke i chok, hvis man springer en behandling over, men derimod hvis man overbehandler med insulin.

Hvis blodsukkeret en dag er lavt fordi dyret ikke har spist eller har motioneret ekstremt meget, kan selv den normale dosis være for stor.

Spring en behandling over hvis du er i tvivl og kontakt eventuelt dyrlægen.

Hvad er sukkersyge?

Det er mest almindeligt, at ældre, overvægtige dyr får sukkersyge. Visse racer får det oftere end andre.

Årsagerne er mange. Der kan være tale om arvelige faktorer, betændelser, forkert fodring (fedme), hormonforstyrrelser, medicinpåvirkning og allergi for blot at nævne nogle.

Rent fysiologisk er forklaringen på sygdommen, at cellerne i organismen har behov for sukker som energidanner.

Insulin – som er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen – sørger for at kroppens celler kan optage sukkeret.

Hos sukkersygepatienter er denne mekanisme forstyrret, så for lidt sukker føres fra blod til celler. Derved ophobes sukkeret i blodet og cellerne kommer til at mangle energi.

Cellerne prøver at “finde energien” et andet sted, nemlig ved at fedtvæv og proteiner nedbrydes. Ved denne nedbrydning dannes der affaldsstoffer, som kan beskadige livsvigtige organer som lever og nyrer.

Proteinnedbrydningen giver svage muskler bl.a. hjertemusklen. Behandles sukkersygen ikke, forværres tilstanden for sluttelig at føre til døden.

Symptomer

De fleste patienter får øget drikkelyst, øget urineringstrang, sult og vægttab.

Bliver sukkersygen ikke behandlet, eller behandles den forkert, kan der bl.a. opstå komplikationer som grå stær, nethindesvind, lammelser, nyrelidelser, betændelse i bugspytkirtel, hudinfektion, blærebetændelse og alvorlig leverlidelse.

Undersøgelser

Der foretages en grunndig klinisk undersøgelse. Indholdet af sukker i blodet bestemmes ved gentagne blodprøver.

Eventuelt skal der også tages urinprøver. Dyrlægen vil ligeledes i blodprøver kontrollere om lever og nyrer fungerer normalt.

Behandling

Hvor nemt det er at behandle, afhænger af patienttypen, hvornår behandlingen indledes og typen af sukkersyge. I almindelighed er behandlingen nem. Er der skader på lever og nyrer forringer det fremtidsudsigterne.

De fleste dyr behandles med insulinindsprøjtninger 2 gange dagligt på nogenlunde samme tidspunkt morgen og aften. Behandlingen gives umiddelbart efter et måltid. Spiser dyret ikke og giver man alligevel insulin, vil resultatet ofte være insulinchok.

Meget få lette tilfælde kan kontrolleres med diæt alene. Nogle tævehunde kan kureres ved sterilisation, da hormoner fra æggestokkene kan være årsag til sukkersyge.

I få tilfælde kan man til katte give tabletter i stedet for indsprøjtninger. Hunde synes overhovedet ikke at reagere positivt på tabletbehandling, mens ca. 20% af kattene tilsyneladende kan behandles med tabletter – hvis de kan tåle dem. Tabletbehandling kan føre til leverskader, derfor er jævnlige blodprøvekontroller nødvendige.

Hvis dyret drikker normalt, urinerer i sædvanlige mængder, har normal spiselyst og kropsvægten er konstant, er sukkersygen almindeligvis under kontrol.

Ejere kan selv teste urinen for sukkerindhold med en stix (en præpareret papirstrimmel som farves af sukker). Ved testen skal patienten være fastende. Urinprøver kan dog ikke erstatte blodprøvekontrol.

Hvad er insulinchok?

Symptomerne på insulinchok er i lette tilfælde, at dyrene bliver trætte og fraværende.

I slemme tilfælde går de direkte i krampe. Årsagen til choket er, at dyrene får for meget insulin i forhold til den mængde sukker, der er i blodet. Blodsukkeret falder når indholdet af sukker i blodet bliver for lavt, påvirkes nervesystemet, inklusive hjernen.

Insulinchok ses typisk når en patient f.eks. ikke spiser, men stadig får den sædvanlige dosis insulin.

Førstehjælpen består i, at man giver sukkervand eller smører sirup/honning på gummerne. Kontakt altid dyrlægen.

Fodring

Foderet sammensættes efter den enkelte patients behov men grundprincippet er, at man giver samme mængde hver dag af den samme mad. Mængden indstilles efter at dyret skal holde “den slanke linie”. Nemmest og sundest er det i samråd med dyrlægen at finde et godt færdigfoder/fuldfoder.

Hjemmelavet foder kan anvendes, men det er svært at sammensætte rigtigt. Måltiderne skal i samråd med dyrlægen “times rigtigt” i forhold til behandlingstidspunkter.¨

Behandlingsvilje

Sukkersyge er en lidelse som kræver ejerindsigt og vilje til behandling. Opfyldes disse betingelser, lever dyret og ejeren oftest en både god og meningsfyldt tilværelse sammen – også uden at det hele behøver “at gå op i sukkersyge”.

Foder mm. til behandling mod sukkersyge for hund

Foder mm. til behandling mod sukkersyge for kat