Erfaringer med Barf foder

Et forretningskoncept med salg af råt foder (”Biologically appropiate raw food”) er etableret i Danmark og bygger på princippet, at hundens kost bør ligne ulvens, da de er nært beslægtede.

Det er meningen, at både kød og knogler skal spises, og fodringen kan ske med hel fisk, kyllinger hvor kødet til mennesker er fjernet, kød og ben fra lam, hest, okse og kalv. Hertil tilsættes grøntmix, mineraler og olier for at balancere foringen.

Barf foder til hunde

Spørgsmål:

Hejsa.

Jeg ville høre om du har erfaring om barf fodring?

og om den er positiv eller negtaiv.

da min kæreste og jeg er ved at købe hund hvor sælgeren gerne ville have at vi forsætter med denne diæet da de har haft problemer med almindelig tørkost, allergi overfor for de forskellige produkter som deres gamle dyrelæge anbefaler.

Hilsen anne-marie

Har du spørgsmål til produkter, kan du ringe til os på Tlf. 45 41 19 00

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Svar:

Kære Anne-Marie,

Hvordan man bedst fodrer sin hund, fra den er hvalp til den bliver gammel, er et meget spændende emne, og det er helt sikkert, at der er en sammenhæng mellem kost, sundhed og livslængde.

Jeg vil gerne skrive lidt om de forskellige muligheder for fodring, og så kan du bedre afgøre, hvad der vil virke bedst for dig og din hvalp.

Fodertyper kan deles op i 3 hovedgrupper.

  1. Fabriksproduceret mad
  2. Hjemmelavet mad
  3. Rå mad

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

En dag i Curapet - video

Fabriksproduceret tørfoder og dåsemad

Tørfoder findes i mange kvaliteter, og der er et væld af mærker på markedet i dag. Det er svært at gennemskue kvaliteten og indholdet af de forskellige produkter.

Du kan købe katten i sækken, idet nogle billige tørfodertyper indeholder råvarer i form af biprodukter (fjer og negle), der så tilsættes salt for at dække over den grimme smag. Hundene som fodres på denne type foder, har et liv som en bil, der aldrig har fået rustbeskyttelse.

Hos dyrlægerne kan man købe foder, hvor dyrlægen anbefaler den fodertype, der vil passe bedst til den individuelle hund afhængig af dens livsstadie eller sygdomsproblem her og nu.

Dyrlægen garanterer for indholdet i poserne – dvs. at det er af høj kvalitet og indeholder råvarer til human konsum i de rigtige mængeforhold. Man kan således få foder, der er velegnet til en hvalp, der vokser, eller en ældre hund med hjerteproblemer.

Fordelen ved denne måde at fodre på er, at det er let og sikkert for os som hundeejere – men ikke altid det mest velsmagende for vores hunde og nogle hunde, kan udvikle overfølsomheder og allergier overfor ingredienserne i tørfoderet.

Jeg vil personligt anbefale denne type fodring til hvalpe, der vokser (jeg ville ikke turde andet) samt til hunde, der har særlige sygdomsproblemer, og jeg ville vælge dåsefodring hvis det var muligt.

Hjemmelavet mad

Hjemmelavet mad består af varmebehandlet kød og grøntsager med tilsætning af fedt, helst i form af gode omega 3 og 6 olier samt tilskud af vitaminer og mineraler.

Det er en god ide at følge en opskrift, som man har fået igennem sin dyrlæge. Så er man sikker på, at ens hund får det den skal have. Her kommer et eksempel på en opskrift til voksen rask hund (Small Animal Nutrition).

Opskriften er en dagsration til en hund på 18 kg:

  • Kogte grønsager 240 gram
  • Kogt/stegt kød 120 gram
  • Fedt (lakseolie, viacutan eller lign.) 10 gram
  • Fiber (fiberdrys) 30 gram
  • Di-calcium-fosfat (Matas) 4 gram
  • Kaliumklorid (Matas) 1 gram
  • Multi vitamin tablets til mennesker 1 stk

Din dyrlæge kan give dig opskrifter på hjemmelavet mad til alt fra fodring af hvalpe til voksne og gamle hunde samt opskrifter på forskellige sygdomsdiæter.

Fordelen ved denne type fodring er, at du selv bestemmer hvilke kvalitetsråvarer der skal indgå i din hunds kost. Der er ingen risiko for, at du eller din hund bliver smittet med salmonella, campylobacter, E.coli toxoplasma eller lign.

Din hund vil elske sin mad og sikkert få bedre sundhed og færre sygdomsproblemer. Ulempen er, at det tager længere tid, koster flere penge, og at du skal være særligt opmærksom på tandhygiejnen. Jeg synes, at denne metode må være en af de bedste måder at fodre sin hund på, hvis man har tid til at gøre det.

Læs mere om hjemmelavet hundefoder.

Rå mad – BARF

Et forretningskoncept med salg af råt foder (”Biologically appropiate raw food”) er etableret i Danmark og bygger på princippet, at hundens kost bør ligne ulvens, da de er nært beslægtede.

Det er meningen, at både kød og knogler skal spises, og fodringen kan ske med hel fisk, kyllinger hvor kødet til mennesker er fjernet, kød og ben fra lam, hest, okse og kalv. Hertil tilsættes grøntmix, mineraler og olier for at balancere foringen.

Fordelen ved fodring med denne type kost er, at det er velsmagende for hundene. Fodringen giver derudover muligvis bedre sundhed og kan forebygge eller afhjælpe sygdomsproblemer.

Som jeg ser det er der 3 problemområder, man bør overveje, når man bruger denne type fodring.

For det første er det en ulempe, at der er langt større risiko for zoonoser – dvs. at vi mennesker kan få sygdomme såsom salmonella og campylobacter fra det rå kød eller fra vores hunde som smittebærere.

I en undersøgelse, hvor 10 hunde blev fodret med BARF, fandt man salmonella i 80 % af måltiderne, og 30 % af hundene havde salmonella i deres afføring, men var selv raske. Problemet kan imødegås ved at købe råvarer godkendt til humankonsum for at mindske smitterisikoen.

For det andet kan det være svært at regulere mængden af protein, kalk og fosfor samt at få forholdet rigtigt i hvalpens kost, og det kan være svært at bruge råfodring som sygdomsdiæter eller til ældre hunde med svækket nyre, lever og hjerte.

For det tredje kan vi spørge os selv, hvor meget den domesticerede, forædlede, selekterede familiehunde i dag ligner ulven. Det er svært at vide præcist, og hvor godt den enkelte hunds mavetarmkanal kan tåle råfodring, med knogler og brusk, er også svært at generalisere om.

Det er helt sikkert, at ulve har et kortere liv end vores familiehunde. Derudover gælder Darwins teori om, at den stærkeste eller bedst egnede overlever, således at ulve-individer med problemer i det såkaldte gastrointestinale system (mavetarm kanal) sikkert ikke overlever. Denne selektion finder jo bestemt heller ikke sted for vores familie hunde.

Hvis du vælger BARF

Når alt dette er sagt kan jeg fortælle dig, at de af mine klienter der vælger at fodre råt, er meget glade for det, og at deres hunde synes at trives vældig godt på det. Nogle af hunden har haft perioder med diarre og forstoppelse, da de startede på den nye type fodring, men efter et par uger havde deres mavetarmkanal vænnet sig til kosten.

Jeg bruger selv råfodring med udvalgte råvarer i kombination med akupunktur, når jeg behandler medicinske patienter med traditionel kinesisk medicin.

Hvem ved, måske kan denne måde at fodre på, være vejen frem for at få en generelt sundere hundepopulation, så længe vi kan få styr på zoonoseproblemet?

Held og lykke med fodringen

Bedste hilsner fra Paulette

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Dyrlægens Butik

Svar på spørgsmål i dyrlægens brevkasse

Hundefoder til gammel hund, BARF?

Spørgsmål:

Man hører altid, at gamle hunde ikke skal have så meget protein – seniorkost indeholder da også mindre.

Min 14-årige italienske krydsning har intet i vejen med bevægeapparatet, men lider af nedsat syn og hørelse. Hun er en kostforagter og jeg må ofte smide maden væk, så noget har hun tabt sig. Dyrlægen siger dog, at der er intet at bekymre sig over m.h.t. vægttabet. Jeg ville dog gerne have hende til at tage lidt på.

Idealvægten ligger på om-kring 15 kg. og hun er nede på lidt over 14.

Hun har levet af tørkost kombineret med kogt kød med for eks. ris – aldrig tør-kost med kød alene. Hun elsker gulerødder – dog kun økologiske.

Ville det være en idé med BARF til hende?

Svar:

Hej Frithioff,

Der sker meget med hunden, når den bliver ældre.

Synet, hørelsen og lugtesansen nedsættes. Kroppen og dens organer bliver grad-vist mere nedslidte og forandringer som eksempelvis et nedsat stofskiftet, øget behov for antioxidanter, udvikling af gigtforandringer, dårligt hjerte, nyrer, tænder, vægtforandringer og senilitet ses hos mange ældre hunde.

Det kan være en god ide at få lavet en grundig helbredsundersøgelse og en helse-profil på blod, som giver en status på hvordan kroppe har det, så kosten kan tilpasses herefter.

De ældre hunde har generelt brug for lidt mere proteiner med høj biologisk vær-di, som betyder at kroppen kan udnytte proteinet fuldt ud og nyrerne ikke slides ved at skulle udskille biprodukter fra proteinet. Proteiner med høj biologisk værdi findes i bl.a. æg og mælkeprodukter (såsom hytteost og valle), oksekøds-protein og fjerprotein.

De har brug for et lavere kalorieindhold, flere vitaminer, mineraler, mindre salt, flere antioxidanter og gerne glucosamin samt omega 3 og 6 fedtsyre for at styrke led, hud og immunforsvar.

Vigtigst af alt er dog, at de har lyst til at spise deres mad, for ellers hjæl-per alle vores gode intentioner jo ikke.

I dit tilfælde tror jeg at Barf kunne være en god løsning, men det er vigtigt at få tilpasset kosten til en ældre hund.

Alternativt kunne du prøve Hills Prescription B/D dåser eller tørfoder tilsat lakseolie (omega 3 og 6 fedtsyrer) for at stimulerer lugtesansen og for at øge kalorieindholdet i foderet.

De bedste hilsner

Paulette

Hvid boxer med hudproblemer

Spørgsmål:

Hej

Vi har en hvid boxer, som altid har haft hudproblemer. Hun har fået taget hudprøver, og allegi test, som viser, at hun ikke er overfølsom for noget som helst.Siden hun var 10 uger har hun fået prednisolon,ellers klør hun sig til blods.Hun får 5 mg hver dag.Vi og dyrlægen ved ikk hvad vi mere skal gøre…..Hundefoder er fra Hennepet(laks)….Hvad skal vi gøre???

Svar:

Kære Lone,

Jeg kan godt forstå, at I er desperate for at hjælpe jeres hund, og jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe jer så godt jeg kan igennem brevkassen. Hjælper mine råd til jer ikke, vil jeg anbefale, at I bliver henvist til en dyrlæge, som er hudspecialist.

Boxere er arveligt disponerede for atopi (allergi overfor normalt uskadelige stoffer i deres miljø). På grund af det og da jeres hunds kløe er startet tidligt i livet, og må siges at være kronisk men bedres med kortisonbehandling, vil jeg anbefale jer, igen, at få undersøge/behandlet jeres hund for allergi sfa. atopi.

For at kunne udføre allergiundersøgelser og hudbiopsier er det anbefalet at patienterne ikke har fået kortison (prednisolon) i 6 uger inden blodprøve og biopsi. Så måske er det årsagen til de negative resultater på tidligere foretagne undersøgelser.

Der er 3 måder at behandle for atopi.

  • Undgå alt det, hunden er allergisk overfor, hvilket ofte kan være meget svært.
  • Behandling af symptomerne for at reducere kløen (Se punkt A til C). Herudover brugen at kortison og præparatet Atopica.
  • Hyposensibilisering – hvor hunden igennem en periode får vacciner, mod det de er allergiske overfor.

Som oftest er det lagermider (findes i fødevare med mel og ris) samt husstøvmider, hundene reagerer overfor.

Jeg vil derfor anbefale jer at prøve følgende i en periode på minimum 8 uger, men helst resten af hendes dage.

  1. Sørg for at behandle jeres hund mod parasitter (lopper mv.) regelmæssigt.
  2. Giv jeres hund en kost, hvori der ikke er mel, ris eller andre korn produkter.
    I har fodret hende med fisk, som proteinkilde igennem et stykke tid og jeg vil derfor anbefale jer nu, at bruge foder såsom ”Barf” (dog ikke fisk) eller Z/D ultra fra dyrlægen. Ingen af de godbidder, som I giver hende, må indeholde mel eller ris, og det kræver, at hele familien forstår dette.
  3. Omega 3 og omega 6 fedtsyrer er ekstremt vigtige for hende, da celler i huden udskiftes hurtigere, når jeres hund har allergi. Fedtsyrerne er meget vigtige for genopbygning af huden, og virker derudover betændelseshæmmende, så den allergiske reaktion bliver mildere. Jeg vil derfor anbefale, at I bruger Viacutan i dobbelt dosis hver dag.
    Efter et stykke tid (6 uger)burde I, kunne trappe kortison tabletterne langsomt ned, for til sidst at holde helt op med dem, og efter endnu 6 uger kan hun få foretaget ny undersøgelse (bl.a. nye blodprøver) for allergien.
  4. I samråd med jeres dyrlæge, behandle jeres hund mod de bakterieinfektioner (stafylokokker) og svampeinfektioner (mallasezia), som kommer oven i allergien, hvis hun kradser sig i huden.

Jeg håber, I nu kan får styr på allergien, så jeres hund kan få liv uden kløe og kradsen.

Bedste hilsner fra Paulette

Behandling eller bortadoption af labrador

Spørgsmål:

hej

Vi har en blandings labradore på 3 år, som hele tiden bliver ved med at få udslæt og rød hud på hele kroppen.

Hun er tidligere behandlet med binyrebarkhormon, kløestillende og antibiotika uden vedvarende effekt.vi har også forsøgt at fodre hende med allergi foder også uden virkning. vi er bange for at det er allergi og det er jo dyrt at behandle, vi er i den situation at vi ikke har den slags penge.

Vi ønsker ikke at aflive hende for det fortjæner hun ikke, for hun er en kærlig og yderst børnevenlig og tålmodig hund.. hvad er der ellers af muligheder end behandling eller bortadoption og ville man kunne bortadoptere en sådan hund??

Svar:

Hej Kim,

Jeg tror heldigvis ikke, at det bliver nødvendigt for jer at bortadopterer jeres dejlige labrador, men jeg synes det er meget flot, at I kun tænker på at gøre det allerbedste for jeres hund.

Hvis det endelig blev nødvendigt at finde et nyt hjem til jeres hund, er jeg sikker på, at det meget let kunne gøres – måske kan ”Vi Med Hund” hjælpe jer.

Jeg har igennem årene behandlet rigtigt mange labrador hunde med allergi. Disse hunde er stort set blevet symptomfrie, og jeg vil mene, at det også kan lykkes for jer, uden at det kommer til at koste jer en masse penge.

Den behandling jeres hund tidligere har fået med binyrebarkhormon og antibiotika, er en behandling for de symptomer, hun har fået fra sin allergi, men ikke en behandling for selve allergien, og derfor virker behandlingen kun, så længe I giver medicinen.

De hyppigste årsager til allergi er loppe- og husstøvmideallergi.

Jeg vil derfor anbefale jer at prøve følgende i 8 uger, før I tager beslutning om, hvad der skal ske ude i fremtiden med jeres hund.

  1. Sørg for at behandle jeres hund mod lopper hver måned, så I er sikre på, at der ikke er lopper i jeres miljø. Der findes mange præparater, og apoteket kan rådgive jer om det bedste til jeres hund.
  2. Derudover skal jeres hund have en kost, hvori der ikke er mel, ris eller andre korn produkter. I kan bruge foder såsom ”Barf”, Sensitivity Controll fra Royal Canine eller Z/D fra Hills Prescription diet. Ingen af de godbidder I giver hende må indeholde mel eller ris, og det kræve, at hele familien forstår dette.
  3. Omega 3 og omega 6 fedtsyre er meget vigtigt for hende, da celler i huden udskiftes hurtigere, når jeres hund har allergi. Fedtsyrerne er meget vigtige for genopbygning af huden og virker derudover betændelseshæmmende, så den allergiske reaktion bliver mildere. Jeg vil derfor anbefale, at I bruger lakseolie i dobbelt dosis hver dag.

Hvis I på et tidspunkt gerne vil gøre mere for hendes allergi, vil det bedste være at gennemføre en såkaldt hyposensibilisering.
Behandlingen består af en række indsprøjtninger, som gives i løbet af ca. 1/2 år, hvor man gradvist vænner hunden til de allergener, der blev fundet ved blodprøven.

Hos ca. 70 % ser man en god effekt af hyposensibilisering alene, og jo tidligere i dyrets liv, man kommer i gang med behandlingen, jo bedre resultater.

Allergien er ofte en livslang lidelse, og der er sjældent 100 % helbredelse af vaccinationerne, men allergien kan, med de ovennævnte tiltag, komme ned på et niveau, hvor I og jeres hund kan leve godt med den.

Jeg håber virkelig at I kan beholde jeres dejlige hund.

Bedste hilsner fra Paulette

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.