Allergi hos katte

Et allergen er en substans, som fremkalder en allergisk reaktion. Der findes flere forskellige former for allergiske hudreaktioner hos katte, og de kan groft inddeles i akutte og kortvarige reaktioner og reaktioner, som er kroniske og ofte livsvarige.

I nogle tilfælde kan allergi være arveligt.

Reaktionsmønstre i huden

Hunde har en tendens til at klø sig i fuld offentlighed, mens katte er mere diskrete og foretrækker at klø sig i enerum.

Hunde kradser sig, mens katte slikker sig og opfattes som mere renlige end normalt.

Katte med kløe kan blive ekstremt kælne og kontaktsøgende og bruge ejeren som “kløpind”, men ofte opdager katteejeren, ikke at katten klør sig.

Hos katte med allergi taler man om tre hovedgrupper af symptomer – såkaldte reaktionsmønstre i huden.

Disse reaktionsmønstre kan ses ved en lang række sygdomme med meget forskellig baggrund: Symmetrisk kløebetinget hårtab Dette forekommer meget ofte.

Katten taber ikke hår, og den bliver ikke skaldet, men den slikker og bider sig mere end normalt, så hårene “barberes” ned til korte stubbe eller knækker af.

De korte hår vil findes på de dele af kroppen, katten kan nå med tungen, oftest under maven, mellem lårene, lårenes bagsider samt flankerne og den bageste del af ryggen.

Huden i de “barberede” områder ser normal ud. Eosinofil granulom kompleks Der findes ikke noget dansk navn for dette reaktionsmønster, som forekommer i tre varianter alt efter de forandringer, man ser i huden. Der kan komme større væskende sår på kroppen, knudeagtige fortykkelser i huden med væskende overflade eller sårdannelse og sår på overlæberne.

I nogle tilfælde kan der også komme forandringer i mundslimhinden. Kattene er ofte forbavsende lidt påvirket af forandringerne bortset fra, at de klør sig.

Milliær dermatitis

Ved milliær dermatitis kommer små fine knopper i huden med rødme og skorpedannelse langs ryggens overside.

I nogle tilfælde kan knopperne spredes til resten af kroppen, og der kan komme kløe.

Loppeallergi Loppeallergi er den hyppigste hudsygdom hos katte på verdensplan – i de områder hvor lopper findes. Alle katte kan blive loppeallergiske, men katte med indåndingsallergi (se nedenfor) er særligt udsatte. Katte udsat for lopper i en meget ung alder har en mindre risiko for at udvikle loppeallergi senere i livet, og katte, som løbende er udsat for lopper, er mindre tilbøjelige til at udvikle allergi.

Hos katte med loppeallergi ses oftest milliær dermatitis og symmetrisk kløebetinget hårtab. Normalt er det ikke noget problem at stille diagnosen.

Sammen med de nævnte symptomer vil der være levende lopper og loppeafføring på katten. Hvis der er usikkerhed om katten har allergi, kan der laves en test. Hos katte med milliær dermatitis kan mikroskopi fra knopperne ofte fortælle, om der er tale om allergi. Når katten først er allergisk over for lopper, vil den altid være det, så man kan ikke helbrede loppeallergi, men det er muligt at forebygge lopper. Når der er loppeangreb, skal der behandles hurtigst muligt. Hvis det er umuligt at undgå lopper, kan en vedvarende behandling med kløedæmpende medicin komme på tale.

Indåndingsallergi (Atopi)

Ved indåndingssallergi (eller atopi) udvikler katten allergi over for allergener, som optages i kroppen ved indånding. Denne form for allergi er arvelig og vil vare hele livet. Ved indåndingsallergi ses alle de tre nævnte reaktionsmønstre i huden.

Typisk vil symptomerne starte omkring 1-2 års alderen. Efter en gennemgribende undersøgelse, hvor de ikke allergiske årsager til hudsymptomerne udelukkes, kan det lade sig gøre at stille en sikker diagnose ved allergitest (priktest), hvor forskellige allergener sprøjtes ind i huden, og reaktionen aflæses efter 5-30 minutter.

De færreste katte har tålmodighed til at ligge stille og finde sig i de mange indsprøjtninger, så en bedøvelse er nødvendig for at kunne udføre testen. Når det er fastslået hvad den allergiske kat ikke kan tåle, ville den bedste behandling være at undgå disse allergener. Desværre er det under de fleste forhold ikke muligt.

Den foretrukne behandling vil derfor være et vaccinationsprogram, hvor man får lavet en vaccine med de allergener, katten har problemer med. Vaccinen gives i stigende dosis efter et fastlagt skema – til sidst een gang om måneden.

Det giver en god effekt hos omkring 70% af kattene. Hvis vaccination ikke har effekt – eller ikke ønskes af ejeren – kan forskellige former for symptomdæmpende medicin anvendes. Ved een af ovennævnte behandlingsformer – eller en kombination af disse – vil man i langt de fleste tilfælde kunne få en kat som er symptomfri eller har så få symptomer, at den kan leve et godt liv.

Fødevareallergi

Fødevareallergi anses ikke for at være arveligt. Symptomerne kan starte på et hvilket som helst tidspunkt i kattens liv (5 mdr-14 år).

Typisk vil kattene have spist det allergifremkaldende foder gennem længere tid (ofte mere end 2 år). Der findes ikke nogen speciel tørfoderallergi og der findes ikke noget foder, som ikke kan fremkalde allergi.

Symptomer

Symptomerne svarer til dem for indåndingsallergi, dog kan der være en tendens til at de bliver værre ved fødevareallergi. Der kan komme voldsomme væskende hudforandringer med skorpedannelse i ansigtet og på halsen, mens det er sjældent at se mave-tarmforstyrrelser sammen med hudsymptomerne.

Man kan ikke allergiteste for fødevarer, så den eneste måde er at sætte katten på en såkaldt udelukkelsesdiæt, hvor den gennem en periode fodres med et stærkt begrænset antal fødevarer, som den ikke tidligere har fået gennem sit normale foder. Det bedste – men absolut ikke nemmeste – vil være en individuelt sammensat hjemmekogt diæt.

Dog skal man være opmærksom på, at katte er meget kræsne og har et specielt behov for aminosyren “taurin”, som findes i kød. De tåler ikke at faste, selv i få dage. Den hjemmekogte diæt skal bestå af rent kød (kalkun, lam, vildt eller kanin).

Inden for det sidste års tid er der dog kommet nogle ganske få anvendelige specialfodertyper, som forhandles gennem dyrlægen. Der fodres i 5 uger med det valgte foder. Hvis der i løbet af 5 uger kommer en bedring skiftes tilbage til normalt foder i 1-2 uger.

Hvis symptomerne vender tilbage, er diagnosen “fødevareallergi” en realitet, og man må finde frem til et foder, som katten kan tåle. Fritløbende katte skal holdes inde i testperioden, da mange af disse katte henter et kosttilskud i form af mus og småfugle, som skal tages i betragtning ved mistanke om fødevareallergi.

Hvis man kan finde frem til et foder, som katten kan tåle uden at klø sig, vil disse katte kunne leve et ganske normalt liv.

Fritløbende katte med fødevareallergi bør holdes inde, hvilket naturligvis kan være problematisk. Hvis det ikke er muligt, kan man give en medicinsk behandling med kløedæmpende medicin.

Kontaktallergi

Kontaktallergi er sjældent forekommende, blandt andet fordi katte på grund af pelslaget kun sjældent opnår kontakt mellem selve huden og omgivelserne.

Kontaktallergi ses af og til i forbindelse med loppehalsbånd, hvor der kommer en væskende hudbetændelse med kløe under halsbåndet. Behandlingen vil bestå i at fjerne loppehalsbåndet og give en kløedæmpende medicin.

Plejemidler mod allergi hos kat