Akupunktur mod gigtsmerter

Hvorfor overveje akupunktur-behandling til sin hund eller kat?

Akupunktur er et fantastisk redskab til smertelindring hos hunde, og man bør som ejer til en hund, der har kroniske gigtsmerter, være oplyst om denne behandlingsmulighed.

Akupunktur til dyr, guld mod gigt
Flere videnskabelige artikler har dokumenteret den smertelindrende effekt af akupunktur.

I maj 2006 publiceredes en artikel i Veterinary Record, som beskrev, at der 6 mdr. efter akupunktur med implantat for hofteledsdysplasi var signifikant bedre smertelindring hos den behandlede gruppe hunde end hos kontrolgruppen af hunde.

I Curapet udføres behandlingen af dyrlæge med international certificering under I.V.A.S.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Hvor stammer akupunkturen fra?

Vi antager at akupunktur oprindelig stammer fra Kina, idet man har fundet tegn på, at kineserne brugte akupunktur så tidligt som 10.000 år før Kristi fødsel.

Kineserne fandt ud af, at man ved tryk udefra eller ved stik igennem huden kunne påvirke menneskers og dyrs neurofysiologi, dvs. deres nervesystem, og derigennem bl.a. blodgennemstrømning og hormonbalance for derved at opnå lindring af smerte eller helbredelse af sygdom.

Ligeledes fandt kineserne ud af, at smerter inde i kroppen, via nervebanerne, kunne manifestere sig uden på kroppen og forårsage smerte i bestemte områder.

Ud fra disse observationer har kineserne igennem de sidste 12 000 år udviklet et system til diagnostik og behandling af mange lidelser.

Akupunkturen introduceredes i Europa i det 16. århundrede, og her er brugen af akupunktur og forskningen indenfor akupunktur øget markant efter Kinas åbning mod vesten i 1972 efter Præsident Nixons besøg til landet. I dag er akupunktur velkendt som behandlingsmetode hos læger, tandlæger, jordemødre og dyrlæger.

Hvad er et akupunkturpunkt?

De særlige punkter på kroppen til behandling og diagnose kaldes akupunkturpunkter eller på kinesisk SHU XUE; oversat til kommunikerende hul. Igennem punktet, som typisk ligger overfladisk i dyrets væv, kan der således ske kommunikation til resten af kroppen.

Når man undersøger akupunkturpunkter histologisk, finder man frie nerveender, vener, arterier og histaminceller, og det er, når disse strukturer påvirkes, at man opnår effekt med akupunktur.

Der er i dag identificeret over 1000 akupunkturpunkter. Hvert eneste punkt er beskrevet mht. til anatomisk placering på kroppen og punktets særlige funktion.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

Hvad sker der i kroppen, når man bruger akupunktur for smerter?

Når et akupunkturpunkt aktiveres, stimuleres de frie nerveender og der sendes en impuls til rygmarven. Her blokerer nerveimpulsen for andre nerver, der fører smerte- impulser med sig.

Nerveimpulsen fra akupunkturstimuleringen løber videre til et bestemt område i hjernen kaldet hypothalamus. I hypothalamus er der oplagret mange forskellige kemikalier, som kan frigøres – et af disse er endorfin.

Endorfin er kroppens eget morfin og er 10 til 100 x mere potent end morfin. Endorfin cirkulere rundt i kroppen i flere timer end morfin og har derfor en udtalt smertestillende effekt.

Derved opnår man smertelindring på 2 måder igennem akupunktur:

  • En blokering af smerteimpulserne
  • En cirkulation af smertestillende stoffer i blodet

Hvordan stimulerer man akupunktur punkterne?

Akupunkturpunkterne kan stimuleres på følgende måde:

  1. Akupressur; man trykker på huden udefra over akupunkturpunktet.
  2. Nåle stimulering; Tynde nåle af rustfri stål, guld, sølv eller kobber placeres i akupunkturpunktet. Dette er den mest anvendte måde at stimulere punkterne på.
  3. Moxibustion; Varme føres ind i akupunkturpunktet, direkte eller gennem en nål.
  4. Aquapunktur; Sterilt vand, vit. B12, lokalanalgesi mv. injiceres i akupunkturpunktet for at opnå en særlig stimulering.
  5. Elektroakupunktur; Akupunkturpunktet stimuleres med strøm, enten direkte eller igennem akupunkturnålen for ekstra stærk stimulering af punkteet.
  6. Laser terapi; Akupunkturpunktet stimuleres med infrarød laser – forskellige lasere kan nå forskellige akupunkturpunkter i kroppen.
  7. Implantater: Forlænget eller permanent stimulering af akupunkturpunkterne kan ske ved at implantere forskellige materialer. Det mest effektive implantat hvor der er tale om kroniske smerter – især gigtsmerter er implantation af guld.

Hvordan foregår behandlingen med nåle?

Ved nålestimulation behandler man oftest 1 til 2 gange om ugen, i alt 3 til 6 gange.

Nogle patienter kommer sig allerede efter de første par behandlinger.

Stimulationen kan vare fra 2 minutter til ½ time.

De fleste dyr kan behandles uden brug af beroligende midler, fordi akupunktur ofte virker beroligende i sig selv. Normalt er ejeren også til stede.

I tilfælde af genbehandling er én enkelt behandling ofte tilstrækkelig til at opretholde effekten i lang tid.

Hvordan virker guldimplantation og hvordan foregår behandlingen?

Dyrlægen vurderer ofte, at det er nødvendigt at få en permanent smertedækning af det/de syge led, hvis der er tale om en kronisk lidelse.

Ved guldimplantation lægges små sterile guldstykker i akupunkturpunkter omkring det syge led.

Udover at skabe en blokering af smerteimpulserne og bevirke en frigørelse af cirkulerende smertestillende stoffer i blodet, synes, guldimplantation også at gavne det syge led på en 3. måde.

Man har fundet ud af, at det kronisk syge led får en negativ ionladning, og at kroppen i et forsøg på at neutralisere denne negative ladning tiltrækker positive ioner i form af calciumioner. Disse aflejres omkring leddet og giver anledning til yderligere smerte.
Guldimplantation ophæver denne negative ladning, så der ikke sker yderligere knogleaflejringer omkring leddet.

Indførslen af de små guldstykker skal ske meget præcist og foregår under fuld bedøvelse

Der kan være en midlertidig let forværring dagen efter behandlingen, men indenfor den første uge vil de fleste allerede være smertefri.

Få dyr reagerer langsomt på behandlingen, og disse vil bedres i løbet af de første 4-6 uger. I tilfælde hvor der er tale om meget syge led, kan der gå op til 6 mdr., før den endelige effekt kan vurderes.

Nye undersøgelser viser at kun cirka 5 % ikke har gavn af indgrebet. Disse tilfælde må revurderes med henblik på diagnose og eventuelle alternativer tages op til overvejelse.

Finders der specialuddannede dyrlæger indenfor akupunktur?

Dyrlæger, der benytter sig af akupunktur verden over, har igennem mange år set, hvordan hundene får større bevægelighed og færre smerter efter behandling.

Nogle af disse dyrlæger, heriblandt undertegnede dyrlæge, har valgt at efteruddanne sig indenfor akupunktur igennem ”The International Veterinary Acupuncture Society”, IVAS, som tilbyder den mest omfattende træning og certificering i verden udenfor Kina.

Kun dyrlæger kan opnå certificering igennem IVAS, og på deres hjemmeside www.IVAS.org kan du finde flere oplysninger.

Dyrlægens Butik

Mere om akupunktur

Albuedysplasi - symptomer og behandling

Albuedysplasi - symptomer og behandling

Gigt og smerter i albuen opstår som oftest efter albuedysplasi eller skader på albuens brusk inde i leddet.
Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi er arveligt hos mange hunderacer, men kan også opstå af mange andre årsager.
Nakke/wobbler

Nakke/wobbler

Syndromet ”wobbler” dækker over en lang række forskellige sygdomme med forskellige årsager i patientens nakke- eller ryghvirvler.
Ryg og lænd (spondylose)

Ryg og lænd (spondylose)

Sygdommen spondylose er en gigtlidelse i ryggens hvirvler, hvor der på den underste del af hvirvlerne sker en fremadskridende knoglenydannelse.
Skulder og nakke

Skulder og nakke

Det er især skader på brusken inde i skulderledet, der forårsager smerter fra skulderledet, der kan afhjælpes med guldimplantation.

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.