Bliv en del af dyrehospitalet

Om Curapet

CuraPet er et moderne dyrehospital beliggende i 2840 Holte, kun 15 minutter fra København Centrum.

Vi har til huse i nyindrettede lokaler med tre konsultationsrum, fuld udstyret IDEXX laboratorie, digital røntgen og avanceret ultralydsscanner.

Desuden har vi to topmoderne operationsstuer, hvoraf den ene er udstyret som tandbehandlingsrum.

Vi søger

Kunne du tænke dig at have din daglige gang og arbejde på et topmoderne dyrehospital?

Er du smilende, hjertevarm og serviceminded?

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

CuraPet Dyrehospital Holte søger
klinikassistent/veterinærsygeplejerskeelev

Vi er et team på seks dyrlæger, to veterinærsygeplejerske, to veterinærsygeplejerske-elever, en klinikassistent og en receptionist.

Vi søger dig der brænder for at arbejde med dyr på et højt fagligt niveau.

Du får en arbejdsplads som går højt op i din faglige udvikling, personlige kompetencer og trivsel.

Din dagligdag vil bestå af følgende; hjælpe dyrlægerne, luftning og fodring af vores indlagte patienter, samt udføre mindre laboratorieundersøgelser, lettere administrative opgaver, rengøring og opfyldning.

CuraPet Dyrehospital tilbyder et bredt udvalg af behandlinger, af alt fra hvalpens og killingens første dyrlægebesøg til avancerede kirurgiske indgreb, samt svære og lange medicinske behandlinger.

Udover dyrehospitalet i Holte, har vi en mindre satellitklinik i Nærum.

Forventningerne til dig er, at du har færdiggjort studentereksamen eller tilsvarende og at du har arbejdserfaring fra samme eller andre brancher. For at komme i betragtning, ser vi helst at du bor inden for 15 km. afstand fra vores dyrehospital i Holte.

Ønsker du en faglig stærk veterinærsygeplejerske uddannelse, så er vi stedet for dig.

Send din motiverede ansøgning, samt dit CV til [email protected] 

Vi ser frem til at høre fra dig. 😊

Receptionist/administrativ medarbejder

Er du en erfaren og struktureret administrativ medarbejder?

Så er det dig vi søger til CuraPet Dyrehospital i Holte!

Er du en person, der trives med ansvar og strukturerede arbejdsgange? Kan du skabe overblik i en travl hverdag og samtidig møde både klienter, patienter og kollegaer med et smil? Er du psykisk robust og klar til at tage ansvar i en spændende og dynamisk arbejdsplads? Så er du måske den, vi søger!

Om CuraPet Dyrehospital:

CuraPet er et moderne og velrenommeret dyrehospital i Gl. Holte, hvor vi sætter en ære i høj faglighed, omsorg og trivsel – både for vores patienter, klienter og medarbejdere. Hos os bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder tæt sammen for at skabe en uovertruffen oplevelse for både dyr og mennesker.

Din rolle:

Som administrativ medarbejder hos CuraPet får du en alsidig og spændende hverdag, hvor dine arbejdsopgaver spænder bredt over administration, kundepleje og kommunikation. Dit arbejde vil være i tæt sammen med dyrlæger og øvrige medarbejdere og være en meget vigtig del af hospitalets daglige drift. Kontoruddannelse kan være en fordel.

Dine primære arbejdsområder:

  • Systemansvar: Vedligeholdelse af reminder- og datasystemer, opfølgende opkald og løbende opdatering af tekster.
  • Journalsystem: Implementering og vedligeholdelse af nyt journalsystem.
  • Kommunikation og korrektur: Korrekturlæsning og opdatering af hjemmesiden, annoncer, brochurer og TV-skærme.
  • Sekretæropgaver: Sekretærarbejde for dyrlægerne, herunder opkald, mødeplanlægning og indhentning af epikriser.
  • Ad hoc-opgaver: Administrative opfølgninger på forsikringssager og GDPR. Diverse administrative opgaver.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med administrative opgaver, IT og kundeservice.
  • Er skarp i både skriftlig og mundtlig dansk og har øje for detaljer og korrektur. Engelsk på brugerniveau.
  • Er analytisk og har en struktureret tilgang til arbejdet.
  • Er bekendt med GDPR og relevante regler.
  • Er mødestabil, stresstolerant og kan håndtere et travlt arbejdsmiljø.

 

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende og udfordrende rolle i en arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø.
  • En fleksibel arbejdsuge på 20-37 timer, der kan tilpasses dine behov.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og godt samarbejde er i fokus.

 

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis du kan se dig selv i denne rolle, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til at gøre CuraPet Dyrehospital endnu bedre samt dit forventede lønniveau.

Send din ansøgning til [email protected], att. Helle
Opstart er snarest muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Engageret kirurg

CuraPet dyrehospital i Holte søger

Er du en dygtig kirurg, så har vi måske drømmejobbet til dig.

Download jobansøgning

Hundehvalp

CuraPet er et privatejet og moderne dyrehospital beliggende i Holte, kun 15 min. fra KBH centrum. 

Vi har til huse i nyindrettede lokaler med tre konsultationer, fuldt udstyret Idexx laboratorie, digital røntgen, endoskopi og avanceret ultralydsscanner. 

Desuden har vi to topmoderne operationsstuer, hvoraf den ene er udstyret som tandbehandlingsrum med IM3.

Vi søger en kirurg, der:

• Har en stor passion for sit fag.
• Har lyst til at lære fra sig og sparre fagligt.
• Drives af ambitionen om at blive dygtigere.
• Har lyst til at etablere sig.
• Har gode kommunikative evner.

Vi tilbyder:

  • En stilling med rig mulighed for videreuddannelse.
  • Et dynamisk og erfarent team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
  • En hverdag fyldt med spænding og uforudsigelighed, hvor der er fokus på faglig udvikling, humor og trivsel.
  • 30 minutters klientsamtaler, så du har tid til at yde den bedste service for vores patienter og deres ejere.
  • En attraktiv lønpakke.

Vi forventer, at du brænder for dit fag, som vi gør, og at du kan bidrage positivt udadtil, til vores dejlige klienter og indadtil til dine gode kollegaer.

Hvis du vil med på holdet, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi ser frem til at møde dig.

ANSØGNING:
• Send din ansøgning snarest
muligt til klinikchef Helle
Kemnitz: [email protected]
• Vi indkalder til samtaler
løbende.
• Opstart snarest mulig

CuraPet Dyrehospital Holte søger klinikassistent, som ønsker at uddanne sig til veterinærsygeplejerske

Vi er et team på fire dyrlæger, en veterinærsygeplejerske, to veterinærsygeplejerskeelever og to meget søde receptionister

Vi bruger mange ressourcer og sætter en ære i at uddanne dygtige og fagligt stærke veterinærsygeplejersker og forventer at du som minimum er ansat et år som klinikassistent, hvor du har mulighed for at dygtiggøre dig, og indgår som en ligeværdig del af teamet. Efter denne periode, vil du få din elevkontrakt og komme afsted på grundforløb.

Udover hospitalet i Holte, overfor Gammel Holte Gaard, har vi en mindre satellitklinik i Nærum.

Vi har dagligt indlagte patienter, hvor vi udfører de fleste former for kirurgi, tandbehandlinger og medicinske udredninger.

Dine ansvarsområder vil bl.a. bestå af laboratorieopgaver, pleje af de indlagte patienter, mindre administrative opgaver, rengøring, optælling og opfyldning, samt assistere dine kollegaer i den daglige omgang med patienter

Vi forventer at du har færdiggjort studentereksamen og har erfaring fra andre jobs.

For at komme i betragtning, skal du bo inden for 15 km. afstand fra vores klinik i Holte.

Send din motiverede ansøgning, samt dit CV til vores mail [email protected] att. Helle

Vi ser frem til at høre fra dig

De bedste hilsner

CuraPet Dyrehospital Holte

Kurv

Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.