Hudparasitter hos hunde

En parasit er en organisme, som er afhængig af og tilpasset en anden og som regel større organisme.

Ektoparasitter er parasitter som lever på dyrets overflade – man kunne også kalde dem for hudparasitter.

Nogle af ektoparasitterne lever uden på huden, hvor de bevæger sig rundt, mens andre graver sig ned i de yderste lag af overhuden, hvor de lever i boregange eller i hårsækkene, og kaldes endoparasitter.

Hudparasitter hos hunde og katte

Nyttige midler fra dyrlægens butik

Fælles for alle disse parasitter er, at de kan være til gene for værtsdyret enten ved at give hudbetændelse og kløe, allergi, eller ved at være skyld i tilbagevendende bakterieinfektioner i huden.

Nogle parasitter findes hos alle hunderacer og giver kun sygdom hos enkelte, mens andre overføres fra syge til raske dyr og giver sygdomme hos alle, der smittes.

Et fælles træk for alle parasitter omtalt her er, at der kun skal behandles mod dem på de angrebne dyr og ikke i omgivelserne.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Engflåter elsker den varme sommer

De meget høje sommertemperaturer i år kan medføre gode betingelser for parasitter, vi kun ser sydpå. I år kan engflåten for alvor blive etableret i Danmark.

Engflåten trives i modsætning til skovflåten også i åbne landskaber, og den er så hårdfør, at den tåler både vand og minusgrader.

Den har en god lugtesans og opholder sig gerne ved stier, hvor dyr og mennesker passerer forbi. Den kan overleve flere år uden et blodmåltid og er ikke kræsen med henblik på dyrearter.

Engflåten kan ligesom skovflåten overføre TBE (flåtoverført hjernebetændelse), der som regel har dødelig udgang hos hund, og som vi ikke har medicin mod.

Indtil videre forekommer TBE kun få steder i Danmark; men hvis engflåten også kommer i spil som smittespreder, kan TBE hurtigt udbredes til hele landet. TBE er en virus. Derfor kan den overføres så snart flåten har bidt sig fast og nogle gange inden.

I modsætning til skovflåten kan engflåten også overføre Babesia, som hos hunden forårsager blodmangel, der kan være fatal.

En inficeret hunflåt smitter efter ca. 24 timer, mens en hanflåt smitter med det samme.

I april i år kom en hund med 2 store engflåter tilbage til Danmark fra en tur i Slovakiet. Hunden blev alvorligt syg 6 dage efter hjemkomsten og måtte aflives efter yderligere 2 dage. Både flåter og hund blev testet positive for blodparasitten Babesia canis.

Engflåten er kommet tættere på. Derfor er det vigtigt, at behandle din hund med et flåtmiddel, der virker inden flåten bider sig fast både inden ferien og efterfølgende.

Ubehandlede feriehunde er ikke bare selv i fare for at blive smittet, men kan indføre engflåter, der kan etablere sig i Danmark og sprede Babesia og TBE, også til de hunde, der er blevet i den danske sommervarme.

Skønt vi er blevet glade for flåtmidler, der er så nemme at give som tyggetabletter, kan vi blive nødt til at skifte til et middel, der virker før engflåten bider.

Lad ikke engflåten få et ben til jorden. For har den først fået fat, har vi endnu et parasitært problem, der er svært at bekæmpe.

Læs mere om lopper, eller om loppe og flåtbekæmpelse.

Eller ring i dag på 45 41 19 00 eller 45 41 21 10 og bestil tid til behandling, forebyggende behandling, eller hør hvad du kan gøre for at undgå engflåten.

Hårsækmider hos hunde


Man kan inddele hårsækmideangreb i en godartet (lokaliseret) og en ondartet (udbredt) form.

Lokaliseret (godartet) hårsækmideangreb ses typisk hos unge hunde under 1 år. På grund af midernes aktivitet nede i hårsækkene vil hårene brække af, og der opstår een til flere hårløse pletter typisk i ansigt eller på forben.

Udbredt (ondartet) hårsækmideangreb starter hos unge hunde, men vil ofte videreudvikles og fortsætte resten af hundens liv.

Tilstanden kan have flere former, men der vil være hårløse forandringer på store dele af kroppen, og ofte vil poterne og huden mellem tæerne være ekstra hårdt angrebet.

Disse hunde vil som en følge af hårsækmiderne ofte få problemer med dybe bakterieinfektioner (furunkulose), hvor miderne findes i hårsækkene.

Normalt vil disse hunde ikke have kløe, men hos hunde med dybe bakterieinfektioner kan der komme både kløe og ømhed.

Dyrlægen kan udtage skrabeprøver fra huden og undersøge disse i mikroskopet. Findes der æg, larver og mider i prøverne, kan diagnosen stilles.

Hårsækmideangreb hos hunde anses ikke for at være smitsom. Miderne overføres inden for de første 3 levedøgn fra moderen til hvalpene under diegivningen.

Efter dette tidspunkt kan miderne ikke overføres fra hund til hund. Alle hunde har hårsækmider, og når miderne giver sygdom skyldes det, at visse hundes immunsystem af forskellige årsager er svækkede.

Hårsækmideangreb kan pludseligt optræde hos ældre hunde, som ikke tidligere har haft problemer med miderne. Årsagen vil i disse tilfælde kunne være kræft eller en leversygdom.

Lokaliseret hårsækmideangreb hos unghunde vil som regel ikke behøve behandling – de vil selv kunne nedkæmpe infektionen.

Udbredt hårsækmideangreb er en langt mere alvorlig sag, som altid vil kræve behandling. Hvis der er tale om dybe bakterieinfektioner skal de behandles med antibiotika.

Selve angrebet af hårsækmider kan behandles ved at vaske med et specielt præparat, som dyrlægen kan skaffe på Landbohøjskolens Apotek.

Udover behandlingen bør der ikke avles med dyr som har udbredt hårsækmideangreb eller er forældre/søskende til dyr med problemet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt regler om dette fra Dansk Kennelklubs side.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

Skab hos hunde

Skab (hos mennesker = fnat) er en smitsom hudsygdom som kommer af en infektion med skabmiden.

Skabmider tilhører gruppen af gravemider, som lever på huden og graver boregange i selve huden, hvor de lægger æg. Det giver hudbetændelse og kløe.

Miderne har kun ganske ringe overlevelsesevne borte fra dyret. Der kan ske smitte til mennesker, hvor især børn i tæt kontakt med angrebne hunde kan smittes.

Hunde med skab klør sig først og fremmest meget. Miderne har en forkærlighed for tyndhudede steder, og symptomerne vil som regel først kunne ses på den bageste rand af ørelappernes yderside, den bageste del af overarmene, samt omkring haserne.

I huden kan man se røde knopper med små gullige skorper. Da hunden klør sig mere og mere, vil der komme hårtab og kradsemærker specielt bag på overarmene.

Hos mange hunde med skab kan man se, at de klør sig meget på ørelapperne med bagbenene. Miderne kan derefter brede sig til resten af kroppen og på længere sigt vil huden være rød og fortykket på store områder.

Skab smitter for det meste fra syge til raske hunde ved direkte kontakt. Desuden kan smitten overføres via børster, kamme eller andre redskaber, og via kurve og tæpper.

Siden begyndelsen af 1980’erne har der i Jylland været smitte til hunde fra vildtlevende ræve.

Undersøgelse og behandling af skab

Dyrlægen kan udtage skrabeprøver af forandret hud. Findes der æg, mider, og i nogle tilfælde afføringspartikler fra miderne, kan diagnosen stilles.

Der findes et præparat til at vaske hunde med skab. Der vaskes først med en medicinsk shampoo for at opløse de overfladiske skorper, hvorefter hunden skylles med det midedræbende middel.

Alle hunde i husstanden behandles, og det kan anbefales at behandle omgivelserne ved at spraye med et loppedræbende middel.

Hvis man har været på jagt i områder med skab blandt rævene, kan det anbefales forebyggende at behandle hunden, når du kommer hjem.

Katte behandles med en injektion med et midedræbende præparat en gang ugentligt i 3-4 uger.

Får man konstateret skab hos sin hund, bør ejere til hunde, den har haft kontakt til, underrettes, så de kan få deres hunde i behandling, mens hunden der har skab, skal holdes isoleret fra andre hunde.

Rovmider på hunde


Det rigtige navn for disse mider er Cheyletiella mider. De lever hele deres livscyklus på dyret og har svært ved at overleve borte fra dyret.

Man regner dog med, at der i cirka 30% af tilfældene sker en smitte til ejeren. Hos mennesker kan rovmiderne give kløe og udslæt med fine røde knopper især under tætsiddende beklædning.

Det mest karakteristiske symptom ved angreb af rovmider er tørre, fine melede skæl langs med ryggens overside. I nogle tilfælde kan midernes æg være fastlimede til hårene.

De fleste dyr vil klø sig. Hos hunde kan der opstå en fugtig hudbetændelse, hvor hunden ved at bide og slikke sig laver et hårløst væskende hudparti.

Hos katte vil der som følge af, at de slikker sig, komme slidte hår, små skorpede sår langs ryggen, eller væskende sår på kroppen.

Rovmider er meget smitsomme. Smitte kan ske ved direkte kontakt eller via kamme, børster, klippemaskiner eller lignende.

Ofte kan smitten ske på trimmesaloner, hvis hunde med meget svage symptomer på rovmider kommer ind til trim eller klip.

Undersøgelse og behandling af rovmider

Rovmider kan som regel ikke ses med det blotte øje, men man kan være heldig at se dem med lup. Diagnosen stilles ved at påvise mider og/eller æg i et mikroskop.

Hos katte kan det være svært at finde rovmider på huden, da de – når de klør – slikker sig meget. I de tilfælde kan miderne findes ved at undersøge en afføringsprøve.

Behandlingen foregår ved et ugentligt bad med almindelig loppeshampoo. Katte kan behandles ved injektion med et midedræbende middel. Alle dyr i husstanden skal behandles.

Ejere til andre dyr, man har haft kontakt til, bør underrettes, så de kan få deres dyr i behandling i tilfælde af problemer.

Dyrene bør holdes isoleret, til de er færdigtbehandlede.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Dyrlægens Butik

Svar på spørgsmål i dyrlægens brevkasse

Vores mops er ildelugtende efter angreb af hårsækmider, hvad gør vi?

Vores mops er ildelugtende efter angreb af hårsækmider, hvad gør vi?

Hej Paulette,

Min kæreste og jeg har en lille mops, Walther Jensen, på 7 måneder – Han er en rigtig glad og dejlig hund, som meget gerne vil snakke med alle vi møder på gaden.

Desværre er han også en lidt ildelugtende fyr – hans pels lugter, men især er det på maven, hvor han ikke har så meget pels, at han lugter mest!

Han har haft hårsækmider, og er blevet behandlet for det. Han fik sidste behandling for en måned siden – men hans hår er stadig ikke vokset helt ud på benene og på maven.

Vi vasker ham ikke så tit, fordi vi har hørt det ikke er godt for pelsen. Ville det være en idé at vaske ham oftere?

Eller har hans lidt syrlige – gær lugt, noget at gøre med det foder vi gir ham?

Håber du kan hjælpe os,

Kærligst Rasmus og Nete, Vesterbro

Svar:

Kære Rasmus og Nete,

90 % af hudens fedt består af talg, dannet af talgkirtlerne, som munder ud i hver hårsæk.
De små hårsækmider, Walter Jensen, har døjet med ødelægger hårsækkene, og forårsager en øget produktion af hudfedt.

Når hårsækmiderne er under kontrol, vil produktionen af hudfedt også gradvist komme under kontrol.
Hudfedtet nedbrydes af den bakterieflora, der findes på huden og medfører en meget ubehagelig lugt, som sure tæer eller drengegymnastiksal.

Hudens fedtproduktion påvirkes også af hanlige kønshormoner, og dem har Walter sikkert en hel del af, da han er blevet kønsmoden.

Det er rigtigt, at man skal passe på ikke at vaske sin hund for ofte i sæbe, men der findes særlige medicinske shampoos til netop Walters problem, hvor shampooen er helt nødvendig, og det er vigtigt at komme i gang, inden han får en hudbetændelse oveni.

Den shampoo jeg vil anbefale jer hedder ”sebolux” og laves af et firma der hedder ”Virbac”. Du skal vaske ham hver 3 til 7 dag afh. af hvordan det går med lugten, som du kan bruge som indikator for mængden af fedt på hans hud.

Derudover vil det være en fordel, at give ham et foder med et højt indhold af omega 3- og 6 fedtsyre, og her vil min anbefaling være Vetpro adult, Sensitivity Controll eller CΩD.

Derudover kan du tilføre Omega 3 og 6 fedtsyre i form af ”Viacutan” eller lakseolie.

Det vil tage nogle uger før foderskift og de ekstra fedtsyrer kan ses på huden og i hans pels – men badene skulle gerne meget hurtigt gøre Walter til en lækker lille lugtfri fyr.

Bedste hilsner fra Paulette

Min hund bliver dårlig og går i stå på gåturen, hvad gør jeg?

Min hund bliver dårlig og går i stå på gåturen, hvad gør jeg?

Hej Paulette.

Nu har jeg 3 gange, senest i går, oplevet at min hund, bliver dårlig på gåturen. Hun er en blanding af foxterrie og pappillon en stor hund på 40 cm i skulderhøjde og er 3 år. Hun ligesom går i stå, jeg kan kalde på hende gentagne gange inden hun langsomt begynder at bevæge sig hen imod mig. hun ligesom vakler lidt og det hele går virkelig i slowmotion. En hare kom løbende forbi ude på marken, men hun gjorde ikke det mindste tegn til at ville løbe efter den. Stod bare og kiggede i retning af den. Det endte med at jeg måtte løfte hende hjem.

Normalt bryder hun sig ikke om at blive løftet men nu lagde hun hovedet på min skulder og tillod det. Efter nogen tid derhjemme var hun frisk igen.

De andre 2 gange dette er sket, er hun også, efter lidt tid blevet sig selv igen.

Hun drikker og spiser normalt. Jeg har en fornemmelse af at hun er en hund, som ikke tåler så meget. feks hvis hun leger med en anden hund, stopper hun pludselig, når det går allerbedst og vil ikke lege mere. En gang imellem får hun hosteanfald under legen.

Har Du et bud på, hvad det er der sker med hende?

Hilsen Laila

Svar:

Kære Laila,

Jeg synes, at det lyder alvorligt med din lille hund og synes, at det er bydende nødvendigt at få hende undersøgt af en dyrlæge.

Som jeg læser din beskrivelse, virker det som om hun ”går i stå” i leg eller på gåture, altså når hun er aktivitet, men ikke når du er hjemme og er mere i ro?

Du beskriver, at hun vakler hen til dig i slowmotion. når du kalder, og at du skal kalde flere gange for at få hende til at reagere. og at du har, måtte bære hende hjem.

Din beskrivelse for mig til at tænke på hendes hjerte og lunger og jeg tror der er 2 muligheder.

Den ene mulighed er at hun har orm. Hun er jo stadig meget ung og kan derfor stadig bøvle med de rundorme. hun har fået fra sin mor og men der kan også være tale om hjertelungeorm, som hun er blevet smittet med senere, ved at spise græs eller andet med snegleslim på.

Både lungeorm og hjerteorm kan belaste hende så meget, at hun går helt i stå og får hosteanfald, og du skal hurtigst muligt have hende undersøgt og behandlet, hvis det er orm der er årsagen til hendes dårligdom.

Den anden mulighed er, at hun har et dårligt hjerte. Jeg er sikker på at din dyrlæge har lyttet på hende nogle gange og ikke fundet noget unormalt, men du kan tale med din dyrlæge om at få scannet hendes hjerte for at se om der kan være et problem, hvis hun er negativ for orm.

Bedste hilsner fra Paulette

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.