Hudbetændelse og hormonelle hudlidelser hos hunde
I daglig tale vil udtrykket oftest blive brugt i forbindelse med bakterieinfektioner i huden, som er et af de mest almindelige hudproblemer hos hunde.
Denne artikel omhandler disse infektioner, og hvilke muligheder der er for behandling.
Bakterier og hudbetændelse
Den mest skadevoldende hudbakterie hos hunde er stafylokokken (Stafylokokkus intermedius).
Alle hunde med normal hud har stafylokokker på hudoverfladen, men de holdes nede i antal af den beskyttende barriere.
Forskellige ydre og indre forhold kan imidlertid bevirke, at der opstår “huller” i barrieren, og antallet af bakterier og især stafylokokker vil stige.
På den måde kan der opstå en hudinfektion. Derved vil bakterieinfektionen blive en del af enhver hudsygdom.
Af ydre faktorer med indflydelse kan nævnes varmt og fugtigt vejr, små næsten usynlige skader i huden (ofte den tynde hud i lysken) efter kontakt med torne eller andet, parasitangreb (lopper, hårsækmider), badning i mosevand og skader i huden efter kløen og kradsen.
Indre faktorer kunne være hormonforstyrrelser, allergi og ernæringsmæssige mangler, som vil føre til en ændring af den beskyttende film.
På den måde kan opstå forskydninger i bakteriesammensætningen til fordel for stafylokokkerne.
De fleste hunde med længerevarende hudsygdomme vil altså før eller siden ende med en stafylokokinfektion i huden og derved få ens hudforandringer.
Har du et spørgsmål om dit kæledyr?
Huden beskytter mod bakterieangreb
Huden danner en beskyttende barriere som kan inddeles i fysiske, kemiske og mikrobielle dele.
Den fysiske barriere består af hårene og overhudens yderste tætte lag af døde celler. Mellem disse celler findes en tynd hinde eller film af fedtsyrer og sved. Denne kombination af overhudsceller og “film” danner tilsammen en meget tæt og effektiv fysisk barriere.
Filmen danner også en kemisk barriere over for mikroorganismer, der giver sygdomme. I filmen findes der fedtsyrer, organiske salte og antistoffer, som kan hæmme bakterievækst.
Den mikrobielle del af hudens beskyttelse består af de normale hudbakterier, som altid er til stede og findes i det yderste lag af huden og i hårsækkenes åbninger, hvor de lever af næringsstoffer i sveden og hudfedtet.
Der findes mange forskellige typer bakterier på huden, og de lever i et meget velafbalanceret indbyrdes forhold. Derved hindres, at skadevoldende bakterier kan få fat og formere sig.
Inficeret hud
Inficeret hud kan se ud på mange måder.
Der kan være røde knopper, røde pletter, rødme, hårtab i pletter, væskende sår, bumser, åbninger i huden med betændelse eller blod og sammenklistrede hår.
Man kan komme ud for hunde, som kun taber hårene men ikke har tegn på betændelse og alligevel har en infektion.
Huden med infektion kan enten være uden kløe eller kløende. Ved dybe infektioner kan huden være øm, så hunden ligefrem kan være bange for berøring.
Dyrlægen kan ved mistanke om infektion tage prøver, og i mikroskopet kan det relativt nemt konstateres, om der er tale om infektion med bakterier.
Behandling
I forbindelse med at stille diagnosen omkring et hudproblem vil det ofte være nødvendigt med en længerevarende antibiotikabehandling for at finde ud af, hvor stor en del af symptomerne, der skyldes en stafylokokinfektion.
Herefter kan man eventuelt gå videre med mere omfattende undersøgelser, som kan bestå af vævsprøver, hormonanalyser eller allergitest.
Under antibiotikabehandlingen kan det være vigtigt, at hunden kommer til kontrol hos dyrlægen for at følge udviklingen og vurdere effekten og derved længden af behandlingen.
En hund med både kløe og infektion kan godt blive bedre af antibiotikabehandling, selv om kløen ikke forsvinder. Så må man lede efter andre årsager til infektionen.
Ved tilbagevendende hudinfektioner vil dyrlægen arbejde for at finde de grundlæggende årsager til problemet.
Dog kan der alligevel forekomme tilfælde, hvor en endelig diagnose ikke kan stilles. Her kan en permanent antibiotikabehandling blive løsningen.
Stafylokokinfektioner i huden hos hunde smitter altså ikke – det er derimod ændrede forhold hos den enkelte hund, som er årsag til, at den får en infektionen.
Stafylokokinfektionen vil altid have en sammenhæng til hårsækkene, og symptomer kan variere lige fra harmløse bumser på maveskindet hos en unghund til meget dybe og alvorlige angreb på poter eller hele kroppen.
Hormonelle hudlidelser hos hunde
Forskellige hormoner har indflydelse på huden med hensyn til hårvæksten, den fortsatte dannelse af ny hudceller, hudkirtlernes funktion og hudens generelle modstandskraft over for forskellige infektioner.
De hormoner, som især har betydning for huden, er kønshormoner, stofskiftehormoner, binyrebarkhormoner og væksthormoner.
Ud over betydningen for huden har disse hormoner også indflydelse på hinandens funktion og andre organsystemer. Ubalance i eet hormon kan altså gribe ind i andre hormonsystemer.
Hormonelle forstyrrelser kan dreje sig om enten overproduktion eller underproduktion af et bestemt hormon.
Der er visse fælles træk ved de forskellige hormonelle hudlidelser. Det mest tydelige er såkaldt symmetrisk hårtab, hvor pelsen efter fældning ikke gror ud igen og der opstår hårløse partier på begge sider af hundens midtlinje.
Hårtabet begynder typisk på steder, hvor pelsen er udsat for slid – i flankerne og omkring halsen – og kan senere brede sig. Som regel er der ikke hårtab på hoved og ben.
Der kan komme en mørkere farve af huden i de hårløse partier, og halen kan blive hårløs – en såkaldt “rottehale”.
I nogle tilfælde kan man før hårtabet se, at pelsen skifter farve f.eks. fra sort til rødbrun eller brun til lysere farve. Kløe er som regel ikke en del af disse lidelser; men huden vil være mere modtagelig for infektioner fra bakterier eller svampe hvilket kan give kløe.
Ofte ændrer hudens funktion sig, så den bliver mere fedtet eller der kommer flere skæl.
Kønshormonelle forstyrrelser
Hormonelle forstyrrelser, som påvirker hud og pels, kan komme både hos tæve- og hanhunde. Hos hunde, der ikke er neutraliseret, bliver hormonproduktionen forstyrret, mens neutraliserede hunde får en manglende hormonproduktion.
Hunde, der ikke er neutraliserede, må steriliseres/kastreres, mens neutraliserede hunde får en hormonbehandling.
Efter et stykke tid kan man vurdere effekten.
Steriliserede tævehunde
Hos steriliserede tævehunde kan der komme hårtab på undersiden helt fra hage til haleparti. Disse hunde vil ofte have meget små brystvorter og ydre kønslæber.
Hos steriliserede tævehunde af racerne irsk/engelsk/gordon setter, Cocker spaniel, langhåret gravhund, golden retriever og Afghansk mynde kan der være ændringer af pelsen, hvor der nærmest kommer for meget pels, som bliver ulden og hvalpeagtig.
I begge tilfælde kan der behandles med et tilskud af hunkønshormoner.
Ikke-steriliserede tævehunde
Ikke-steriliserede tævehunde kan få hårtab 1 til 2 måneder efter en fødsel.
Under graviditeten bliver pelsen tættere, men omkring fødselstidspunktet vil de hormonelle ændringer medføre, at hunden taber mange hår på een gang. Hårene vil vokse ud igen i løbet af 2-4 måneder.
Lignende symptomer kan ses ved falsk graviditet.
En overproduktion af østrogen på grund af cyster eller svulster i æggestokkene kan føre til hårtab på hundens underside, haleparti og i flankeområdet.
Disse hunde vil samtidig have forstørrede brystvorter og kønslæber og være “oversexede”. Behandlingen vil i dette tilfælde være en sterilisering, og håret vil vokse ud igen i løbet af 3-6 måneder.
Hormon-allergi
I sjældne tilfælde kan tævehunde få kløe enten i forbindelse med selve løbetiden – hvor kløen er størst i forbindelse med brunsten – eller en tiltagende kløe efter løbetiden i forbindelse med en falsk graviditet.
Der er tale om en allergisk reaktion på henholdsvis østrogen og progesteron, og behandlingen vil bestå i sterilisering.
Kastrerede hanhunde
Hos kastrerede hanhunde kan der – som hos steriliserede tævehunde – være problemer med hårtab eller “overbehåring”.
Ikke-kastrerede hanhunde
Testikelsvulster kan være årsag til hårtab (især på kroppen hvor dækhårene tabes). Der kan komme en farveændring af pelsen hos hunde med sort eller mørk brun farve over til rødbrun eller blond, før hårtabet starter.
Hos visse hunderacer giver testikelsvulster også hudsvulster i området omkring endetarmsåbningen. Disse problemer opstår ofte i forbindelse med “kryptorchide testikler” – testikler som ikke er kommet ned i pungen.
Visse typer testikelsvulster danner hunkønshormon og kan give forstørrede brystvorter, hængende forhud og tiltrækning af andre hanhunde. I få tilfælde kan der ved testikelsvulster ske en spredning til andre organer.
Dette er især tilfældet ved kryptorchide testikler, så her må en tidlig kastration tilrådes.
Testikelsvulster behandles ved kastration med fjernelse af begge testikler, også selv om kun den ene er forstørret.
Hormon-allergi
Hanhunde med en allergisk reaktion vil især klø sig, når der er mange tæver i løbetid (avlshunde i forbindelse med parring), eller når ejeren har været i kontakt med tæver.
Kløen er især koncentreret omkring bagparten. Kastration tilrådes som behandling.
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen – Hypothyroidisme
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen er den mest almindelige hormonelle hudlidelse hos hunde.
Symptomerne er utrolig varierede, da hormoner i skjoldbruskkirtlen har betydning for stort set samtlige organsystemer:
– Ikke kløende, symmetrisk hårtab,
– hunden har ofte øregangsbetændelse med meget voks,
– ekstra fedtet hud og skæl,
– tilbagevendende hudbetændelse fra bakterier og svampe.
I de sidste to tilfælde vil der som regel også være kløe.
Yderligere kan der komme mere almene symptomer i form af nedsat kondition, sløvhed og øget følsomhed for kulde. En del af disse hunde får et ansigtsudtryk, hvor de ser meget bedrøvede ud.
Diagnosen stilles ved at bestemme blodets indhold af skjoldbruskkirtel hormoner før og efter en stimulation af kirtlens hormonproduktion. Behandlingen vil bestå i tabletter resten af hundens liv, hvor den får ekstra skjoldbruskkirtel-hormon.
Øget hormonudskillelse fra binyrerne – Cushings syndrom
Binyrerne danner blandt andet hormonet kortisol. Det er den mest alvorlige af de hormonelle hudlidelser, både hvad symptomer og behandling angår. En overproduktion af binyrebarkhormon kan skyldes en defekt i hypofysens styring af hormonproduktionen, svulster i de celler i binyrebarken, som danner kortisol, eller det kan – hos enkelte hunde – være en bivirkning af en langvarig behandling med binyrebarkhormoner.
Symptomerne kan være de generelle, som er nævnt først her i pjecen, men der kan også komme nogle mere specifikke symptomer:
– Mange “hudorme” specielt under maven,
– forkalkninger i huden,
– huden svinder ind, så denne bliver tynd og uelastisk,
– muskelsvind specielt på lår- og rygmusklerne,
– vommen hænger på grund af slaphed i bugmusklerne,
– øget urineringstrang, drikkelyst og øget appetit,
– øget tilbøjelighed til hudinfektioner med bakterier, svampe og hårsækmider (det sidste hos ældre hunde).
Diagnosen stilles ud fra de nævnte symptomer og ud fra forskydninger i specielle blod- og urinværdier. Helt afgørende er desuden en måling af blodets indhold af binyrebarkhormon før og efter, man hæmmer binyrernes produktion og udskillelse af hormon.
Behandlingen vil bestå i medicin som dræber de celler i binyrebarken, hvor kortisolet dannes, så hormonproduktionen bliver normal. Dette kan bedst lade sig gøre, hvis der er tale om en defekt styringsmekanisme. I de tilfælde, hvor symptomerne skyldes behandling med binyrebarkhormon, vil et stop af behandlingen føre til normale forhold.
Læs også om Hot spot hos hund
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen – Hypothyroidisme
Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen er den mest almindelige hormonelle hudlidelse hos hunde.
Symptomerne er utrolig varierede, da hormoner i skjoldbruskkirtlen har betydning for stort set samtlige organsystemer:
- Ikke kløende, symmetrisk hårtab,
- hunden har ofte øregangsbetændelse med meget voks,
- ekstra fedtet hud og skæl,
- tilbagevendende hudbetændelse fra bakterier og svampe.
I de sidste to tilfælde vil der som regel også være kløe.
Yderligere kan der komme mere almene symptomer i form af nedsat kondition, sløvhed og øget følsomhed for kulde. En del af disse hunde får et ansigtsudtryk, hvor de ser meget bedrøvede ud.
Diagnosen stilles ved at bestemme blodets indhold af skjoldbruskkirtel hormoner før og efter en stimulation af kirtlens hormonproduktion.
Behandlingen vil bestå i tabletter resten af hundens liv, hvor den får ekstra skjoldbruskkirtel-hormon.
Øget hormonudskillelse fra binyrerne – Cushings syndrom
Binyrerne danner blandt andet hormonet kortisol. Det er den mest alvorlige af de hormonelle hudlidelser, både hvad symptomer og behandling angår.
En overproduktion af binyrebarkhormon kan skyldes en defekt i hypofysens styring af hormonproduktionen, svulster i de celler i binyrebarken, som danner kortisol, eller det kan – hos enkelte hunde – være en bivirkning af en langvarig behandling med binyrebarkhormoner.
Symptomerne kan være de generelle, som er nævnt først her i pjecen, men der kan også komme nogle mere specifikke symptomer:
- Mange “hudorme” specielt under maven,
- forkalkninger i huden,
- huden svinder ind, så denne bliver tynd og uelastisk,
- muskelsvind specielt på lår- og rygmusklerne,
- vommen hænger på grund af slaphed i bugmusklerne,
- øget urineringstrang, drikkelyst og øget appetit,
- øget tilbøjelighed til hudinfektioner med bakterier, svampe og hårsækmider (det sidste hos ældre hunde).
Diagnosen stilles ud fra de nævnte symptomer og ud fra forskydninger i specielle blod- og urinværdier. Helt afgørende er desuden en måling af blodets indhold af binyrebarkhormon før og efter, man hæmmer binyrernes produktion og udskillelse af hormon.
Behandlingen vil bestå i medicin som dræber de celler i binyrebarken, hvor kortisolet dannes, så hormonproduktionen bliver normal. Dette kan bedst lade sig gøre, hvis der er tale om en defekt styringsmekanisme. I de tilfælde, hvor symptomerne skyldes behandling med binyrebarkhormon, vil et stop af behandlingen føre til normale forhold.
Læs også om Hot spot hos hund
Har du et spørgsmål om dit kæledyr?
Noget hvidt i pelsen, er det skæl eller kan en hund ha` arp
Spørgsmål:
Hej Paulette
Jeg har lige et spørgsmål til Jer
Jeg har en Golden Retriver hvalp, som er godt 4 mdr. han har noget hvidt i pelsen, er det skæl eller kan en hund ha` arp, lige som et lille barn??
Dyrlægen har tjekket det men der var ikke noget levende i det, men hvad kan det være, og hvordan kan jeg få det væk?
Han klør sig ikke synderligt meget, så tror ikke at det genere ham, med pænt er det jo ikke.
Håber at i kan hjælpe Kingo og mig med dette problem.
Hilsen Pia P.S Vi fodre med hvalpefoder fra dyrlægen, men har købt foder (hvalpe) fra Oliver`s Petfood som vi vil i gang med nu her snarest, er det godt nok???
Svar:
Kære Pia,
Tillykke med din hvalp. Det er rigtigt godt, at I har fået Kingo undersøgt og at dyrlægen ikke har fundet tegn på levende kryb (ectoparasitter).
Jeg oplever tit, at hvalpe har lidt tørre skæl i pelsen, når de kommer til mig første gang, for at få deres sundhedsundersøgelse og vaccination.
Jeg tror skællene har noget at gøre med, at hvalpene på det tidspunkt begynder at skifte pels.
Når den lille hvalp fødes og frem til den er ca. 8 uger, har den en særlig hvalpepels, som består af uldhår. Denne pels kan du kende ved at hårene er meget matte.
Uld pelsen er til for at holde hvalpen varm i de første levemåneder, hvor den har brug for særlig meget varme. Når hvalpen vokser, skifter den langsomt sin pels til ”voksenpelsen”, og du kan se at den nye pels/dækhårene skinner meget mere end uldpelsen.
Det er mest tydeligt, at se forskel ved, at sammenligne pelsen på hovedet, med pelsen på kroppen.
Uldpelsen kløer lidt – ligesom en uld undertrøje. De døde uldhår og skællene der ligger i pelsen kløer også lidt.
Jeg vil anbefale dig at bruge en sæbefri, fugtgivende shampoo fra dyrlægen, som er baseret på havremel. Den kaldes episoothe, og der medfølger en vejledning om hvordan du skal gøre.
Shampooen vil fjerne de døde hår, tilføre fugt, og pleje huden så skællene forsvinder.
Jeg synes, at du fodrer din hund helt rigtigt nu. Jeg synes du skal lytte til din dyrlæges anbefaling med hensyn til, hvad Kingo vil trives allerbedst med, mens han vokser. I vokseperioden er det meget vigtigt, at han får den allerbedste mad der findes og at du får ham vejet på dyreklinikken regelmæssigt, for at undgå at han bliver for tyk.
Jeg vil også anbefale, at du giver lidt omega 3, og omega 6 fedtsyre i maden hver dag – du kan spørge din dyrlæge hvilken olie der vil være bedst for Kingo.
Bedste hilsner fra Paulette
