Svulster hos hunde og katte
En svulst kan være godartet – men der kan også være tale om kræft.
Ondartede kræftsvulster findes oftest hos ældre dyr.
Omkring halvdelen af alle dødsfald hos hunde og katte over 10 år skyldes kræft.
Har du opdaget en knude i huden på din hund?
Det er altid en god idé at få den undersøgt hos din dyrlæge for at udelukke at knuden er ondartet. Derudover giver det mulighed for at holde øje med at knuden ikke udvikler sig i den gale retning.
Knuder kan være mange forskellige ting. Knuder på vores kæledyr kan være alt fra en blodansamling, en byld, en tilstoppet talgkirtel, en fedtknude, en godartet kræftknude eller en ondartet kræftknude. Ordet tumor betyder blot knude på lægesprog og siger i sig selv ikke noget om hvad knuden består af.
Hvordan diagnosticerer dyrlægen knuden?
Formålet er at finde ud af hvad tumoren er. Din dyrlæge vil undersøge knuden ved at tage en FNASP (finnålsprøve). Det er er nåleprøve, som kan foretages uden bedøvelse. Dyrlægen tager prøven med en lille nål, cellerne farves og dyrlægen kan vurdere dem under mikroskop. Din dyrlæge kan eventuelt vælge at sende prøven til et laboratorium.
Yderligere undersøgelser kan inkludere vurdering af de nærtliggende lymfeknuder, røntgen af thorax og/eller ultralydsscanning af bugen for at sikre at der ikke er spredning til andre organer.
Behandling af knuder varierer fra knude til knude. De fleste tumorer vil blive behandlet kirurgisk, hvor tumoren fjernes kirurgisk fra huden. Ved en godartede knude fjernes et mindre område omkring knuden. Hvor der ved en ondartede knude fjernes et større område, både på hudoverfladen og i vævet, for at sikre at hele knuden bliver fjernet.
Hunde og kræft
Hunde får kræft med nogenlunde samme hyppighed som mennesker, katte lidt mindre hyppigt.
Når en hunde- eller katteejer opdager en svulst, er det første spørgsmål der melder sig: Er denne svulst godartet eller er det kræft?
Ondartede svulster vokser som regel hurtigt og forgrener sig ofte i det omliggende væv.
En ondartet svulst kan danne metastaser (døtresvulster), når celler fra svulsten spredes rundt i kroppen med blodet og lymfen.
Hvis dyret ikke har vist tegn på sygdom, svulsten ikke er øm ved berøring, og der ellers ikke sker væsentlig ændring i svulstens størrelse, vil man være tilbøjelig til at gå ud fra, at det blot er en uskadelig fedtknude eller lignende.
Men så harmløse er alle svulster desværre ikke altid. Lad derfor altid en dyrlæge afgøre, om det er nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse.
Symptomer
Svulster kan opstå i alle organer og sygdomstegnene kan derfor være vidt forskellige.
Ondartede kræftknuder hos hunde og katte optræder mest almindeligt i huden, mælkekirtlerne, lymfeknuderne og i mundhulen.
Svulster med en af disse placeringer, vil som regel hurtigt blive opdaget. Mere vanskeligt for en hunde- eller katteejer er det at observere svulster placeret i de indre organer.
Undersøgelse af blodprøver, røntgen, ultralydsscanning m.m. er ofte nødvendig for at stille diagnosen.
En endelig diagnose kan mange gange kun stilles ved en laboratorieundersøgelse af en vævsprøve.
De almindeligste symptomer på kræft, man bør være opmærksom på er:
- Unormale hævelser, der ikke forsvinder eller fortsætter med at vokse.
- Sår der ikke vil hele.
- Vægttab.
- Tab af appetit.
- Blødning fra naturlige kropsåbninger.
- Unormal lugt.
- Besvær med at spise eller sluge maden.
- Manglende lyst til at motionere / nedsat udholdenhed.
- Besværet åndedræt. Besvær med at komme af med afføring eller urin
Forebyggelse
Årsagen til de fleste kræfttyper er ukendt, og derfor er det vanskeligt at forebygge – dog med enkelte undtagelser:
Ved at sterilisere tævehunde i en tidlig alder (6 – 12 måneder) og før første løbetid, nedsættes risikoen for svulster i mælkekirtlerne markant, men også sterilisation efter første løbetid nedsætter risikoen.
Kastration af hanhunde og vaccination af katte mod leukæmivirus er andre eksempler på mulig forebyggelse.
Behandling
Nogle typer kræft hos vore kæledyr kan helbredes ved hurtig indgriben.
Og langt de fleste typer kræft kan behandles, således at hunden eller katten i en kortere eller længere periode kan bevare livskvaliteten.
Jo tidligere i sygdomsforløbet en behandling sættes ind, jo bedre er chancerne for et godt resultat.
De metoder, der kommer på tale ved behandling af svulster hos vore kæledyr, er i princippet de samme, som hos mennesker:
Kirurgi
Operativ fjernelse er den hyppigste behandling af svulsten.
Især hos de ældre dyr er støttebehandling før og efter operationen af stor betydning.
Hvis der ikke er foretaget laboratorieundersøgelse af tumorvævet før operationen, vil det være klogt at undersøge svulsten efter fjernelsen.
Dels er det væsentligt at få bekræftet diagnosen 100%, dels kan en typebestemmelse give dyrlægen grundlag for en optimal vejledning i forbindelse med en eventuel efterbehandling.
Medicinsk behandling
De meget anvendte binyrebarkhormoner kan have en direkte effekt mod kræft, især visse former for lymfekræft.
Desuden er stofferne virksomme som appetitstimulerende middel, og kan give øget velbefindende og aktivitet hos hunde og katte. Endelig har stoffet en vis smertestillende effekt.
Cryoterapi, frysning
Lokal kuldebehandling anvendes hovedsagelig på overfladisk beliggende svulster, der af en eller anden grund er vanskelige at fjerne ved operation.
Kemoterapi, strålebehandling og lignende
Disse metoder anvendes meget sjældent i Danmark af etiske og økonomiske grunde.
Når alt kommer til alt, er der en sidste udvej, når vi taler er om kræft hos vore kæledyr – nemlig aflivning.
I sidste ende er det alene dyreejerens privillegium og ansvar, i samråd med dyrlægen, at sætte en grænse for, hvor langt behandlingen af en kræftsygdom skal gå.
Eksempler på placering af svulster
Svulster i mælkekirtlerne
50% af alle svulster i mælkekirtlerne hos hunde og 85% af alle svulster i mælkekirtlerne hos katte er ondartede.
Behandlingen består oftest i, at fjerne knuden eller hele mælkekirtlen ved en operation.
Svulster i mundhulen
Kræftknuder i mundhulen er mere almindelige hos hunde end hos katte.
Sygdomstegnene kan være hævelser på gummerne, blødning, dårlig ånde eller vanskeligheder med at spise.
Svulster i næsehulen
Disse svulster kan opstå hos både hunde og katte. Symptomerne kan være næseblødning, nysen, vanskelighed ved at trække vejret og hævelser på næseryggen.
Svulster i lymfeknuderne
Lymfekræft er forholdsvis almindelig hos både hunde og katte, og er karakteriseret ved forstørrelse af en eller flere lymfeknuder. En virus er for det meste årsagen hos katte.
Medicinsk behandling kan undertiden kontrollere sygdommen.
Svulster i testiklerne
Testikelkræft er sjælden hos katte og mere almindelig hos hunde. For det meste kan man helbrede dyret ved en kastration.
Svulster i bughulen
Vægttab og øget bugomfang er de almindeligste sygdomstegn.
En tidlig diagnose er ofte vanskelig.
Svulster i knoglerne
Knoglekræft optræder oftest hos de store hunderacer, men ses meget sjældent hos katte.
Labrador med en tumor på brystkassen
Spørgsmål:
Hej Paulette
Min hund, et gadekryds med noget labrador i sig, har en tumor på brystkassen i den ene side, ca. 2 cm fra en af brystvorterne.
Den er ca. 2-3 cm i diameter, rund, let knudret, frit forskydelig (som om den hænger fast i en stilk).
Den er øm, ikke varm, ikke rød og der er ingen tegn på huden efter penetration af en skovflåt eller andet. Tumoren er kommet indenfor de sidste 3 uger og er således vokset ret stærkt.
Min hund synes ikke generet af den og har i øvrigt ikke ændret adfærd. Jeg er dog lidt nervøs for, hvad det kan være. Tror du, det kan være kræft, en fedtknude eller??? Synes du, jeg skal tage den til dyrlæge?
Med Venlig Hilsen Birgitte
Svar:
Kære Birgitte,
Jeg vil helt sikkert anbefale dig at kontakte din dyrlæge med henblik på at få lavet en undersøgelse af den tumor/knude du har fundet.
Der kan være tale om en brysttumor med den placering du nævner, og det at du fornemmer en ”stilk” får alarmklokkerne til at ringe hos mig.
Det er desværre ikke muligt ved at føle på tumoren udefra med sikkerhed at sige, om der er tale om en godartet eller en ondartet type tumor og man kan blive forfærdeligt snydt hvis man konkluderer alene ud fra at føle på tumoren.
Jeg mener grundlæggende, at alle tumorer bør fjernes, men det er vigtigt inden den fjernes, at dyrlægen ved om der er tale om en godartet eller ondartet tumor – simpelthen fordi en ondartet tumor kræver, at dyrlægen sikrer sig, at alle de ondartede celler skæres bort. Det kan betyde, at dyrlægen skal fjerne meget mere væv omkring tumoren, end hvis den er godartet.
En måde at undersøge om en tumor er godartet eller ondartet er ved at lave en cytologisk/celle undersøgelse.
Undersøgelsen foregår ambulant, og din hund skal ikke bedøves.
Dyrlægen barberer og desinficerer huden over knuden og stikker en lille kanyle ind i knuden for at suge nogle celler ud.
Cellerne bliver herefter fikseret og farvet og så kan dyrlægen bedømme hvilke typer celler der er tale om, om der er tale om en ondartet eller godartet knude, måske også hvilken type tumor det er tale om og på den baggrund rådgive dig om operation og evt. røntgenundersøgelser/scanning for metastaser. Jo hurtigere du får din hund behandlet jo bedre.
Bedste hilsener
fra Paulette
