Sterilisering og kastrering af katte (neutralisering)

Katten har en meget stærk kønsdrift. Strinteri med ildelugtende hankatteurin, højlydt kattejammer og mange “uønskede” killinger er nogle af de mest velkendte følger af den kønslige aktivitet.

Den kønsaktive kat giver derfor problemer for både ejer og naboer.

Kønsdriften giver også store problemer for katten selv. Når den må dele sit territorium med mange andre katte, kan det komme til voldsomme slagsmål med risiko for bidsår, bylder og smitte med livstruende sygdomme som f.eks. katte-AIDS.

Neutralisation af han- og hunkatte

Hunkatten

Hos hunkatte er fordelene ved neutralisation mange, og indebærer at man bl.a. mindsker risikoen for kræft i æggestokkene, vaginaltumorer og mælkekirtlerne markant, særligt hvis neutralisationen udføres tidligt i kattens liv. Derudover undgår man risikoen for livmoderbetændelse, og som en vigtig faktor undgår man risikoen for uønsket drægtighed og ønsket seksualadfærd.

Læs mere om neutralisering af hundkat

Hankatten

Fordelene ved neutralisering af hankatte er, at man mindsker risikoen for testikeltumorer og betændelse i testiklerne. Derudover er en vigtig faktor at man undgår at de urinmarkerer indendørs samt strejfer, som dermed sænker risikoen for tilskadekomst som følge af kønsdrift.

Læs mere om neutralisering af hankat

Hvad er proceduren?

Ved sterilisation af hunkatte fjerner man begge æggestokke og livmoder. Hos hankatte fjerner man begge testikler. Begge operationer gøres selvfølgelig i fuld narkose og kattene bliver smertedækket under operationen, og dagene der følger operationen.

Jo tidligere i dyrets liv indgrebet foretages, jo lettere og hurtigere kommer de sig. Herefter mister de evnen til at formere sig, og hunkatten kommer ikke længere i løbetid. Man bør dog vente til katten har opnået en vis vægt, snak derfor med jeres dyrlæge om, hvornår det er det ideelle tidspunkt for jeres kat.

Det er ikke anbefalet at holde hunkattens løbetid væk med p-piller, da det medfører en række bivirkninger som øget appetit og fedme, adfærdsændringer, forstørrelse af mælkekirtler, kræft i mælkekirtlerne, nedsat funktion af binyrerne, risiko for udvikling af diabetes og cyster i livmodervæggen.

Er der ulemper?

Hvis man vælger at neutralisere sin kat, skal man selvfølgelig altid opveje fordele ift. ulemper.

En neutralisation er en operation, der kræver narkose, som altid har en lille risiko forbundet hermed. I er meget velkomne til at snakke med jeres dyrlæge, om de risikoer der er forbundet. Indgrebet er større hos hunkatte, sammenlignet med kastration hos hankatte.

Katte der bliver neutraliseret, har en tendens til at blive lettere overvægtige som følge af at kønshormonerne, som deltager i reguleringen af både sultfornemmelsen og stofskiftet, ikke længere frisættes. Overvægtige katte har en større risiko for at udvikle sygdomme som diabetes, hjerte- og cirkulationsforstyrrelse og ledsygdomme. Derfor er det vigtigt før eller i forbindelse med neutralisering at kontrollere kattens energiindtag og ved behov mindske portionsstørrelsen og/eller skifte til lavenergifoder.

Dyrlæger og dyreværnsforeninger anbefaler

Ved at lade katten neutralisere opnås de bedste betingelser for et harmonisk forhold mellem kat og ejer. Og antallet af vildtlevende katte – der som regel må leve en kummerlig tilværelse – begrænses. Desuden nedsættes risikoen for smitsomme sygdomme betydeligt.

Det er ikke synd for katten at neutralisere den. Også selv om hunkatten ikke har fået blot et enkelt kuld killinger. Den kat, der er blevet neutraliseret lige efter, at den er blevet kønsmoden, vil hele sit liv være en glad, kælen og legesyg kat, der holder sig til sit hjem og sine mennesker. Derimod er det virkeligt synd for en kat – og i strid med dens natur – at lade den være i kønsdrift uden, at den kan parre sig.

Derfor anbefaler dyrlæger og dyreværnsforeninger at lade katten neutralisere.

Læs mere om hunkatten eller hankatten

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Hunkatten

Hunkatten kommer sædvanligvis i løbetid første gang, når den er 5-10 måneder gammel, som regel i det tidlige forår. Løbetidsperioden gentager sig i løbet af forsommeren og det tidlige efterår.

I hver af disse aktive perioder kommer katten i løbetid flere gange med 2-3 ugers mellemrum, hvor hver løbetid varer 2-12 dage. Det betyder, at katten kan nå at få 2-3 kuld killinger i løbet af et enkelt år.

Under løbetiden ændrer hunkatten adfærd:

  • Den er urolig.
  • Den kommer med klagelyde eller en høj jamren, der skal tilkalde hankattene.
  • Den er kælen og ruller sig på gulvet.
  • Den holder halen til siden.

Løbetiden kan undgås ved enten at sterilisere katten eller give den P-piller.

Sterilisation af hunkatten

Ved sterilisation fjernes de to æggestokke og eventuelt livmoderen gennem et snit i bugvæggen. Snittet er normalt 2-5 cm langt og lukkes med 3-8 sting.

Operationen foregår under fuld bedøvelse og udføres de fleste steder ambulant.

Katten kommer sig hurtigt efter indgrebet, men bør holdes inde i ca. en uge, så sårinfektioner og stress-situationer undgås.

Hunkatte kan steriliseres i alle aldre, men det anbefales at lade operationen udføre omkring den første løbetid. Det er også muligt at gennemføre indgrebet på katte, som er i løbetid eller allerede er gravide.

P-piller

Løbetid og graviditet kan også undgås ved regelmæssigt at give katten P-piller. Det skal ske efter dyrlægens ordination, og som regel skal katten have en pille om ugen året rundt.

Ikke alle katte tåler P-piller. En del katte kan ændre psyke og blive lidt agressive eller sære. Bivirkninger i form af livstruende sygelige forandringer i livmoder, æggestokke og mælkekirtler ses især ved længere tids brug.

Gravide katte bør ikke få P-piller, da det kan give problemer i forbindelse med fødslen.

Generelt kan det derfor anbefales at lade katten sterilisere, fremfor at give den P-piller!

3 gode grunde til at få steriliseret din hunkat

1. UNDGÅ LØBETIDER

Hunkatten kommer sædvanligvis i løbetid første gang, når den er mellem 5 og 10 måneder gamle.

Løbetiden varer fra 2-12 dage, hvor hunkatten kan få en urolig adfærd og vil miave længe og vedvarende, for at tiltrække hankatte fra nær og fjern.

Hun vil blive mere kælen og rulle rundt på gulvet.

Løbetiderne gentages resten af livet med 8-12 dages mellemrum, med mindre hun bliver drægtig eller steriliseret.

Der er i øjeblikket ikke nogle P-piller til kat på markedet som vi kan anbefale, da der er for mange bivirkninger med dem, bl.a. øget risiko for kræft i brystkirtlerne.

2. UNDGÅ UØNSKEDE PARRINGER

Der bliver stadig født flere killinger, end der er gode hjem til. Prøv at gå ind på internaternes hjemmeside efter sommerferien, hvor det vælter ind med killinger fra sommerhusområderne.

Hvis det stadig er et meget stort ønske, at få killinger på din skønne hunkat, så sørg for at du har sikre aftaler med aftagere, som du har tillid til, vil tage sig godt af killingerne hele livet, før du sender katten til parring.

Du skal dog have in mente, at visse sygdomme kan overføres ved parring. Du kan beskytte din kat mod nogle sygdomme ved vaccination, men der er ingen vaccine mod f.eks. katteaids.

Derfor testes avlskatte fri for parringsoverførte sygdomme (og holdes som indekatte) forud for parring.

3. UNDGÅ KRÆFT

Hormonpåvirkede hunkatte er udsatte for udvikling af kræft i brystkirtlerne. Det er især påvist hos katte, der har været på p-piller, og det er oftest ondartede knuder, vi ser. Derfor skal du reagere hurtigt, hvis du bemærker knuder i din kats brystvæv.

Allerbedst er det dog at få din kat steriliseret fra start. Det kræver kun en enkelt dags indlæggelse, og de unge katte kommer sig utrolig hurtigt efter operation og narkose.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

Ulemper

En neutralisation giver kun få ulemper. Den væsentligste er den tendens nogle katte kan få til at blive tykke. En neutraliseret kat har et mindre energiforbrug, og dens madration skal altså også være mindre.

To måltider om dagen er passende, og hvis katten ikke selv regulerer sin vægt, må ejeren hjælpe til ved at kontrollere kattens vægt og mængden af mad.

Sikre tegn på kønsmodenhed eller løbetid

Hankat

Mjaven
Strinter
Stærk urinlugt
Strejfer
Slås med andre hankatte
“Hidsigt” temperament

Hunkat

Urolig
Klagelyde (jamren)
Kælen
Ruller sig
Holder halen til siden

Hankatten

Ofte anskaffer man sig en killing uden at tænke over, at den hurtigt bliver voksen. En hankat er kønsmoden allerede i 6-10 måneders alderen, afhængig af race og årstid. En kønsmoden hankat markerer sin kønsdrift på flere måder:

  • Den mjaver kraftigt og vedvarende.
  • Den strinter uden for sin bakke for at markere sit territorium.
  • Urinen lugter stærkt.
  • Den strejfer og er ofte væk i flere dage. En omstrejfende kat kommer let til skade i f.eks. trafikuheld.
  • Den slås med andre hankatte om hunkattens gunst, hvilket kan give bidsår, bylder og sygdomssmitte.

Forsøger man at holde en kønsmoden hankat inde, kan den blive aggressiv overfor ejer og inventar.

Kastrering af hankat

Når hankatten kastreres, forsvinder forplantningsevnen og kønsdriften. Ved operationen, der som regel udføres ambulant, fjernes testiklerne gennem et eller to små snit i huden. Indgrebet sker under bedøvelse. Bagefter må katten holdes inde i 3-4 dage for at undgå forurening af såret.

Katte kan kastreres i alle aldre, men det anbefales dog at vente med indgrebet, til den er ½ år og har skiftet tænder. Ved for tidlig kastration kan man gribe ind i dyrets normale udvikling.

En kastreret kat lever et roligere, mindre risikofyldt og derfor ofte et længere liv end ukastrerede katte. Den bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker, bliver mere kælen og omgængelig, holder op med at strinte urin og urinen mister den skarpe lugt.

Hold øje med din kastrerede hankat

Der er to ting du skal holde øje med, når din kat er kastreret:

  1. Overvægt
  2. Blæresten/nyregrus

Begge ting kan heldigvis reguleres med valg af det rette foder.

Dyrlægens Butik

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.