Skader i knæleddet hos hunde
Knæet er overgangen mellem låret og underbenet. Det omfatter knæleddet, der forbinder lårbenet med skinnebenet.
I leddet indgår desuden knæskallen (patella), en lille knogle, der er indlejret i senen fra lårets store strækkemuskel, som fæstner på skinnebensknuden lige under knæet.
Knæskallen beskytter leddet og letter senens bevægelser.
Knæleddet er et hængselled, det vil sige et led, der tillader strækning og bøjning.
I leddet findes forskellige strukturer af betydning for leddets funktion.
Mellem ledfladerne findes de såkaldte menisker, som er halvmåneformede bruskskiver. De fungerer som stødpuder.
Herudover findes to meget kraftige indvendige ledbånd, de såkaldte korsbånd (forreste og bageste), der forbinder skinneben og lårben.
De to korsbånd krydser hinanden, og forhindrer, at skinnebenet glider fremefter eller bagud i forhold til lårbenet.
Hele ledpartiet er omgivet af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med ledbånd.
De hyppigste lidelser, der kan forekomme i knæleddet hos hunde, er skred af knæskallen (knæskalsluxation) og sprængning af korsbåndet (korsbåndsruptur).
Knæskalsluxation forekommer i forskellige grader og ses hyppigst hos de små racer. Alt efter graden og genen af skreddet af knæskallen kan det komme på tale at operere.
Korsbåndsruptur forekommer hyppigst hos hunde mellem 7 og 10 år. I 20% af tilfældene skyldes det en skade, mens årsagen i 80% af tilfældene er en “naturlig” nedbrydning af leddet og dermed en svækkelse af korsbåndets styrke. Korsbåndsruptur kræver ofte operation for at opnå et godt resultat.
Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook
Knæskalsluxation
Alt efter hvilken grad af knæskalsluxation hunden har, og hvilke gener, der er forbundet med det, kan en operation være nødvendig.
Der findes forskellige operationsmetoder afhængig af, hvor alvorlig knæskalsluxationen er, men uanset hvilken operation, der vælges, skal hunden holdes i ro i 4 uger bagefter.
Mange små hunde har tendens til at hoppe og springe meget, men det er altså bandlyst i de 4 uger og hunden bør kun luftes i snor.
Efter de 4 uger skal hunden igen støtte på benet. Hvis den ikke selv begynder at bruge benet, kan træning være en god hjælp.
Passiv bøjning og strækning af benet 20 – 30 gange 4 gange dagligt kan være effektivt, ligesom svømning er god træning.
Beskrivelse
Når knæskallen går af led (luxerer), kan knæet ikke strækkes ud, og hunden vil løfte benet op. Efter et par skridt vil knæskallen typisk glide på plads, og knæet kan igen strækkes, og hunden vil gå normalt.
Alt efter graden af luxation vil der være mere eller mindre tydelige symptomer på halthed.
Lidelsen deles op i 4 grader, hvor grad l er den mildeste form.
Grad l og 2 : Delvis halthed, hvor hunden ved hver 4.-5. skridt vil løfte benet op under sig, når knæet låses fast. I øvrigt går og løber hunden upåvirket. Ved grad 2 er symptomerne mere udtalte.
Grad 3 og 4 : Knæskallen er permanent låst fast, og hunden vil ikke kunne strække benet ud.
Dyrlægen vil oftest være i stand til at stille diagnosen ved en klinisk undersøgelse. Som regel vil det dog være nødvendigt at foretage røntgenoptagelser af hele benet for at fastlægge graden af luxationen, og dermed hvilken operation, der er påkrævet.
Ved grad l og 2 vil operationen omfatte en stramning af ledkapslen. Knæskallen bliver herved holdt på plads.
Ved grad 3 og 4 vil dyrlægen ofte vælge at korrigere lidelsen med en knogleoperation.
Korsbåndsruptur
Behandlingen af et sprængt korsbånd består i at reducere smerterne og nedsætte udviklingen af slidgigt.
Det bedste resultat opnås ved at operere – især ved hunde, der vejer over 15 kg. Undlades operation, vil der udvikles alt for voldsomme gigtforandringer.
Der findes forskellige operationsmetoder, men uanset hvilken metode, der anvendes, skal hunden efter operationen holdes i total ro i de første 2 uger, hvor der eventuelt kan lægges en bandage til at understøtte knæet.
Fysisk aktivitet skal reduceres til et minimum de næste 4 uger. Det betyder korte ture i snor og ikke andet. Derefter kan aktiviteten gradvis øges over de næste måneder.
Fuld funktionsdygtighed kan forventes indenfor et halvt år efter operationen.
Slidgigten er svær at undgå helt, selv efter en operation, der udføres tidligt i forløbet. En del hunde kan efterfølgende have smerter i knæleddet af og til, specielt de store overvægtige hunde. En fornuftig fodring anbefales derfor for at undgå overvægt især i perioden efter operationen, hvor hunden er mindre aktiv.
Beskrivelse
Et sprængt korsbånd i knæleddet udløser akutte smerter, og hunden vil typisk ikke støtte på det pågældende ben.
Sprængning af korsbåndet kan enten skyldes en skade eller en “naturlig” nedbrydning af leddet.
Direkte skade på korsbåndet kan ske, hvis hunden overstrækker knæet ved at træde ned i et hul, eller hvis hunden laver en pludselig vending med knæet fastlåst. Disse skader udgør 20% af alle tilfældene.
I 80% af tilfældene er årsagen “naturlige” forandringer, hvor korsbåndet af forskellige årsager bliver svagt og derved sprænges lettere. Disse skader ses hyppigst hos hunde mellem 7 – 10 år og med en vægt over 15 kg.
For at stille diagnosen vil det oftest være nødvendigt at bedøve hunden for at kunne undersøge knæet grundigt, mens hunden er total afslappet. Supplerende røntgenoptagelser kan være nødvendige.
Diagnosen stilles først og fremmest ved at konstatere en såkaldt “skuffebevægelse”, det vil sige en unormal forskydelighed mellem lårbenet og skinnebenet. Korsbåndets funktion er netop at forhindre denne forskydelighed.
Den unormale forskydelighed giver smerter, når hunden går, og vil samtidigt øge sandsynlighedene for, at der udvikles slidgigt. Derfor er en operation nødvendig hurtigst muligt.
Der findes forskellige operationsmetoder, men generelt omfatter operationen en erstatning af det sprængte korsbånd og en inspektion af knæleddet for yderligere skader.
