Adfærdsproblemer

Adfærdsproblemer hos hunde og katte

Adfærdsproblemer hos en hund eller kat bør behandles lige så seriøst som andre sygdomme.

Ofte er psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser mere alvorlige og vanskeligere at behandle end fysiske sygdomme.

Adfærdsproblemer hos hunde og katte

Et dyr, som ikke fungerer i dagligdagen, har det dårligt, ligesom forholdet mellem dyret og os undertiden kan være så belastet, at glæden ved at holde et familiedyr er væk.

Det er vigtigt meget tidligt i forløbet at søge hjælp, så problemerne kan rettes op, mens de endnu er overskuelige. Jo før en behandling sættes i værk, jo bedre er chancerne for et godt resultat.

På samme måde som ved andre lidelser er det vigtigt at finde frem til den rigtige diagnose for at kunne starte en virksom behandling.

Lige så dårligt, det er, at stille diagnoser “gennem telefonen”, når det gælder fysiske sygdomme, lige så dårlige råd må man forvente at få om et adfærdsproblem, blot ved en telefonsamtale eller på vejen ud af dyrlægens konsultation. Der er ofte tale om meget komplicerede psykologiske forhold, som kræver en grundig analyse, inden en behandling sættes i gang.

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Curapet eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Vigtigt med mange oplysninger om adfærden.

Det er nødvendigt at den behandlende dyrlæge får så mange oplysninger som overhovedet muligt om patienten, så hele sygeforløbet kan klarlægges, og så man (om muligt) kan søge ind til problemernes egentlige årsager.

Hvis din dyrlæge ikke selv beskæftiger sig med adfærdsrådgivning, vil han kunne henvise dig til en kollega med særlig interesse og erfaring for denne type problemer.

Adfærdsproblemer kan f.eks. være:

  • aggression,
  • angst,
  • frygt for lyde,
  • urenlighed (f.eks. strinteri),
  • at være alene hjemme, eller
  • problemer med almindelig indlæring og opdragelse.

Uanset hvad problemet er, kræver det et nøje kendskab til hundens eller kattens psyke, familieforhold og tidligere liv for at kunne rådgive om nødvendige ændringer eller behandlinger. Disse forhold kan man oplyse om skriftligt – f.eks. ved at udfylde et spørgeskema, som dyrlægen udleverer – eller under en samtale.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

Adfærdsproblemer kan skyldes fysiske lidelser

Ofte vil en grundig klinisk undersøgelse være nødvendig for at kunne udelukke fysiske årsager til problemet. Der kan være tale om almene kliniske undersøgelser, men også blodundersøgelser og f.eks. øjenundersøgelser kan komme på tale.

Adfærdsproblemer for hunde og katte

En rådgivningssamtale om patienten er nødvendig

Herefter vil en samtale mellem dyrlægen og ejeren (eller bedst hele familien i husstanden) kunne give det rette grundlag for at stille en diagnose og give en god rådgivning. Rådgivningen har til hensigt at give en forståelse af dyrets reaktionsmønster og sætte ejeren i stand til at ændre dets adfærd. I visse tilfælde vil det være en fordel at samtalen foregår i dyrets egne omgivelser – altså hjemme.

Man må regne med, at samtalen mindst vil vare ½-1 time. Dyrlægen vil finde det helt naturligt, at du spørger om honoraret for rådgivningen inden den aftales.

Når en behandling er sat i gang, vil det ofte være klogt med mindst én opfølgende samtale med dyrlægen. Er problemerne allerede løst efter første rådgivning, vil en tilbagemelding i telefonen være tilstrækkelig.

Det kan kræve en stor indsats af ejeren – men den er det værd!

I visse tilfælde kan blot små ændringer i hverdagen være nok til at give et resultat. Ofte er det kommunikationsproblemer mellem menneske og dyr, der er forklaringen på konflikterne, men man skal være forberedt på, at der ofte kræves et ret stort arbejde af én selv, inden målet er nået.

Adfærdsproblemer kan undertiden tage lang tid at løse – specielt hvis problemet har varet længe, og udfaldet af behandlingen afhænger i meget høj grad af den energi, man selv lægger i behandlingen. Men er man motiveret og yder en god indsats, vil man ret hurtigt kunne se et resultat.

Under den første rådgivning vil man få forklaret hvilke ting, der bør ændres i hundens “opdragelse”. Der kan f.eks. være tale om at indøve bestemte lydighedsøvelser, ændre på vaner i hverdagen, ændre på familiemedlemmernes måde at omgås dyret på eller planlægges programmer til “omkodning” af dyrets adfærdsmønstre. Man kan ofte give helt konkrete, håndfaste vejledninger og undertiden anvise hjælpemidler – herunder også medicin – til at fremme det ønskede resultat.

Udsigterne til en vellykket behandling, er bedre end de fleste tror, – og hvad er bedre end at få rettet op på adfærdsproblemer, som har ødelagt den store glæde, det normalt er at have en hund eller en kat?

I vores dyrlægeklinik har vi specialiseret os i behandlingen af adfærdsproblemer hos hunde og katte. Vi afliver ikke yngre raske dyr, men er problematikken håbløs at løse i familien, hjælper vi gerne med at finde et nyt hjem til kæledyret.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Dyrlægens Butik

Svar på spørgsmål i dyrlægens brevkasse

Min hund er begyndt at slikke mine hænder og fødder, hvorfor?

Spørgsmål:

Hej Paulette.

Min 8 år gammel tæve labrador er begyndt at slikke meget på hænder og fødder, en adfærd vi ikke har set før. Mon det skyldes at hun mangler salt eller andet?

Venlig hilsen Hanne fra Kruuse

Svar:

Kære Hanne,

Der er mange forskellige årsager til at hunde slikker. Slikkeadfærden er en stærkt nedarvet og tillært adfærd hos hunde.

De små hvalpe bliver slikket fra det øjeblik, de bliver født af deres mor. Hun gør det for at tørre dem efter fødslen og igennem deres opvækst for at holde deres pels ren. Hvalpene bliver også slikket for at stimulerer den refleks, der får dem til at passerer urin og afføring.

Hvalpene slikker mundvigen på deres mor og andre voksne hunde i ”familien” for at få dem til at gylpe mad op, når de er ved at blive tilvænnet voksent foder.

Når hvalpene bliver ældre slikker de hinanden for at hilse, vise omsorg og forstærke familie/flokfølelsen, og når vores familiehunde slikker os, er det også en måde at sige ”hvor er jeg glad for at du er tilbage” og vise os hengivenhed og styrke deres bånd til os.

Så din dejlige labradortæve viser dig hengivenhed og forsøger at styrker jeres familiefølelse.

Hvorfor hun er begyndt at gøre det mere nu end tidligere, kan være svært at svare på.

Måske har I haft meget travlt i en periode, og derfor føler hun et behov for at forstærke familiefølelsen. Jeg er helt sikker på, at hun næppe mangler noget i sin kost. Min anbefaling vil nok være, at holde lidt mere fri og tilbringe mere tid sammen med hende .

De bedste hilsner fra Paulette

Lab/retriver/dalmatiner slikker på mit tøj hele tiden

Spørgsmål:

Hej Paulette.

Jeg har den skønneste lille hvalp Mickey på 4 mdr. en blanding mellem lab/retriver/dalmatiner den slikker på mit tøj hele tiden, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det kan være tegn på at der er noget den mangler??

Jeg vil jo gerne at min vovse har det så godt som muligt.

Margit

Svar:

Hej Margit,

Hjertelig tillykke med din nye lille hundehvalp Mickey.

Du skal ikke være bekymret for, at lille Mickey mangler noget; du er bare blevet hans nye mor i mere end en forstand.

Mickey opfatter dig nemlig som sin nye hundemor og overfører sit suttebehov til dig eller noget der lugter af dig.

Det man ved om denne adfærd er, at den er harmløs, giver hvalpen meget tryghed og ofte varer igennem hele livet.

Adfærden kan ses hos hvalpe af alle racer, men synes især at opstå hos hvalpe med en følsom, blid natur, hvalpe der er taget fra deres mor tidligt, hvalpe som er flasket op af mennesker eller hvalpe der har haft flere ejere.

Lugt spiller en stor rolle, da det er vigtigt for hvalpen, at sutte på noget der lugter af ”flokken” og din hvalpe vil derfor helst sutte på dig eller noget der lugter kraftigt af dig..

Jeg vil anbefale dig, at finde en egnet sutteklud, som din hund kan have til tid og evighed – helst noget der ikke kan sluges.

Min egen collidor, Sally, som er en blanding mellem labrador og collie elsker at ligge i sin kurve og sutte på mine støvlesokker.

Bedste hilsner fra Paulette

Hunden falder i trance når den ikke aktiveres, er det efter narkose?

Spørgsmål:

Hej

Jeg står i den situation, at jeg måske skal overtage en næsten 5 år gammel hanhund, fra et ældre ægtepar, som ikke kan have ham mere af private årsager.

Hunden var i narkose for 5 md. siden, for at få renset tænder, men lige siden har den opført sig mærkeligt.

Den falder lidt hen i trance, hvis ikke den bliver aktiveret, og går lidt rundt om sig selv.

Jeg har læst, at nogle hunde ikke kan tåle narkose, og nogle får hjerne skader af det.

Er der noget håb for hunden….?

Og er der noget man kan gøre..?

Svar:

Hej Tonny,

Jeg synes, at der er masser af håb for denne hund. Den er ikke særlig gammel og reagerer normalt, når den aktiveres, og står måske overfor at få en ny ejer, der vil give den et helt nyt og rigtig godt liv.

Dens adfærd kan relatere til bedøvelsen, men jeg har ikke selv set en sådan komplikation efter 18 år i smådyrspraksis.

Jeg tror derfor, der kan være tale om, at hunden har udviklet denne adfærd, hvor den går i trance, som en slags stereotypi.

En stereotypi er gentagelsesadfærd, som hunden vil foretage sig, fordi den keder sig og ikke bliver stimuleret.

Når hunden udfører denne adfærd, udskiller kroppen sin egen morfin, og hunden kan virke som om, den er i trance.

Det er naturligvis en god ide, at lade hunden få en grundig sundhedsundersøgelse af en dyrlæge, som både har forstand på neurologi samt på naturlig og tillært adfærd. Jeg håber denne hund får et nyt hjem hos dig.

Held og lykke med projektet.

Bedste hilsner fra Paulette

Kan man få beroligende musik til hunde, og virker det?

Spørgsmål:

Hej Paulette.

Jeg kom til at tænke på i går, da jeg gik i seng. Jeg høre altid musik når jeg skal sove.

Og så tænkte jeg om der egentlig er noget musik der generer hunde mere en andet musik.

Ved det er et underlig spørgsmål men når hunde har så god en hørelse, om det så kan forstyrre dens søvn?

Håber du vil svare på mit lidt underlige spørgsmål.

Dorthe

Svar:

Hej Dorthe,

Jeg synes ikke dit spørgsmål er underligt, og der er andre der har stillet sig selv sammen spørgsmål.

I Irland (Queens University of Belfast) og England (National Canine Defence League) opstod der således et samarbejdede om en undersøgelse, hvor førerhunde blev testet overfor forskellige former for musik bl.a. Vivaldi og Metallica.

Undersøgelsen viste at klassisk musik virkede beroligende på hundene og heavy metal virkede stressende på hundene.

Mange hundemassører, hundepensioner og adfærdsbehandler bruger musik for at fjerne stress og reducere angst.

Man kan også købe en CD med afslappende musik til hunde. CD´en hedder ”Relaxation Music for Dogs and Cats” Vol.1. og er lavet af Janet Marlow.

Bedste hilsner fra Paulette

Min hund snorker!

Spørgsmål:

Hej

Vi har en meget speciel hund, Lærke er 6½ år og en blanding af Akita Inuk og en slædehund.

Vi overtog hende for 4 år siden, da det var et par der skulle skilles og ikke kunne havde hende mere.

Hun havde den gang epilepsi og fik piller for det.

For 2 år siden trappede vi ud af behandlingen og fik en hund der var meget mere tilstede i nuet.

Vi har ikke oplevet hun har haft anfald siden.

Men efter vi stoppede er hun begyndt at snorke, helt vildt, vi har et 2 etagershus og når hun ligger i stuen kan vi hører hende på loftet.

Ligger hun ovenpå om natten vågner vi ad hendes snorken.

Hun trækker vejret meget dybt, virker som hun ikke kan få luften ordentlig ned og hun har tungen stikkende lidt ud når hun sover, vi kan næsten ikke vække hende.

I dags timerne er der ikke noget, og hun leger gerne med vores anden hund, der er ingen problemer med vejrtrækningen.

Det er et problem hver aften når vi sidder i stuen, vi bliver meget irriteret når hun snorker, da der er så højt og vi skal kalde flere gange inden hun vågner og ser helt fjern ud og totalt forvirret.

Synes det er så synd af vi vækker hende gang på gang.

Når man har vækket hende for 10 gang bliver hun som regel, “jaget” ovenpå

Har aldrig hørt andre hunde snorke så meget.

Hun har altid været meget slank men er det sidst ½ år begyndt at tag på, hun får det sammen mad og sammen portioner som altid.

Hvad kan forårsage at hun snorker sådan?

:-(( selv nu mens jeg skriver er hun faldet i så dyb søvn at hun snorker temmelig højt.

Svar:

Kære Bodil,

Hvor er det dejligt, at Lærke har fået et godt hjem hos jer og er så afslappet og tryg, at hun sover meget dybt.

Jeg formoder, at hun lynhurtigt har lært jeres rutiner at kende og sover dybt, når hun ved, der ikke er noget på ”programmet” så som gåture eller mad.

Men så kommer snorken jo! Og der kan være flere grunde til at hunde snorker – men generelt kan man sige, at et eller andet forhold forhindre luftens fri passage til lungerne.

Årsagerne kan bl.a. være

  • Anatomien af luftvejene, som kan forårsage snorkelyde på grund af smalle næsebor, der klapper sammen når hunden trækker vejret ind.
  • En forlænget blød gane så spidsen falder ned i luftrøret, og blokerer for luften.
  • Små hud poser bag i halsen hvor vrangen vendes ud så de falder ind over luftrøret.
  • Et svagt luftrør der kan klappe sammen.
  • Overvægt kan bevirke, at hunden begynder at snorke.
  • Stoppet næse på grund af hævede slimhinder i næsehulen og de bagerste luftveje, forårsaget af allergi, irritation overfor røg eller kemikalier eller forkølelse.
  • Andre forhold som kan forhindre luftens passage til lungerne er fremmedlegemer, infektioner med svampe eller bakterier, polypper og tumorer.

Var hun min hund, ville jeg starte med at se på vægten. Er vægten passende, vil jeg anbefale dig, at lade din dyrlæge se efter tegn på allergi mm.

Det kan være et forsøg værd, at give hende en anden seng uden tæpper mm. samt en lille pude under hovedet, for at lette hendes vejtrækning.

Bedste hilsner fra Paulette

Navn til ny hund

Spørgsmål:

Hej Paulette,

Vi har for 4 uger siden, med sorg i hjertet, måtte sige farvel til vores

gamle lab. Blanding.

Nu er vi så småt ved at tænke på nu hund, og i den forbindelse er vi støt på

et mindre problem, vi ikke havde sidst.

Vi har valgt navnene “Smila” og “Bertram”

Nu fortæller en af vores venner, en selvudnævnt hundekyndig, at vi ikke

kan vælge Bertram, da det slutter på en hård konsonant.

Det har vi ikke hørt før, og vil spørge om det er korrekt, og vi skal finde på et andet navn?

VH

Susan Hansen

Svar:

Kære Susan,

Det er rigtigt svært at sige farvel til en gammel ven, men det glæder mig, at I nu er klar til at få hund igen.

Min erfaring som dyrlæge igennem snart 22 år og hundeejer igennem 40 år er, at det er den allerbedste måde at komme sig over tabet og savnet af ens gamle hund.

Jeg synes begge de navne I har valgt, er rigtig gode, og passer godt til hhv. en pige og en dreng.

Det vigtigste er at navnet ikke er for langt, for så kan det være svært for hunden at lære det og for os som hundeejere at få det sagt hurtigt nok, når den har hentet lammekøllen ned fra køkkenbordet.

Jeg synes ikke Bertram virker spor hårdt, for når man siger navnet vil det jo være lyde som ”Bertraaaaam”, dvs. lyde mere ”a” end ”m”.

Held og lykke med den lille nye hvalp.

Bedste hilsner fra Paulette

Hvad er historien bag hvide Golden Retrivere

Spørgsmål:

Hej Paulette,

Jeg har noget der undre mig. Jeg har snakket med flere der har en gylden golden, og derefter har fået en hvid golden.

Det er jo ikke så ofte at man ser de gyldne farver mere.

Efter at have snakket med flere der har haft begge typer, har jeg undret mig over de samme karaktertræk som de hvide har, men som vi ejere aldrig har set ved de gyldne.

Det er som om der er fremelsket en hvid udgave af golden retrivere, og som om det har ændret karaktererne ved racen.

Kan det være at de har krydset den gyldne hund med en anden race i hvid (måske en spids) og at de hvide goldens har fået nogle af denne hunds karakterer?????

Jeg har søgt på nettet for at finde ud af hvordan den hvide golden er opstået men kan intet finde om det.

Kan du hjælpe???????

Winni Whitfield

Svar:

Kære Winni,

Den meget populære hunderace ”Golden Retriever blev fremavlet i sidste halvdel af det 18. århundrede i Skotland af lord Tweedmouth.

Racen opstod efter en krydsning mellem gul labrador retriever, irsk setter, blodhund og den nu uddøde tweed water spaniel.

Racen blev populær blandt jægere, da de var ”bløde i munden”, dvs. de havde en særlig nænsomme måde at apportere fuglene på/bære fuglene i munden.

Farverne varierer fra mørk gylden til meget lys cremefarve.

Den meget lyse/”hvide” golden retriever er fremkommet igennem selektion ikke ved senere at krydse andre racer ind i avlen.

I USA benævnes den lyse type ”Den Hvide Europæiske Golden Retriever” og mange mener, at de lyse hunde af racen har en lidt anden karakter end den oprindelige mørkere golden retriever.

Det er velkendt, at farver og karakter kan høre sammen, således er skildpaddefarvede katte og røde araberheste mere fyrige, sorte, gule og brune labrador lidt forskellige i temperament, røde hankatte meget rolige osv. osv.

Du kan tage fat i Retriever klubben og forskellige opdrættere for at researche emnet nærmere. Der ligger masser af artikler på nettet om emnet. En af dem er www.goldenretrieverdogguide.com. Her kan du finde et afsnit om den ”hvide Golden Retriever”

Bedste hilsner fra Paulette

Kan man have en Schæfer i lejlighed

Spørgsmål:

Hej,

Jeg vil gerne spørger om man godt kan have en schæfer i en lejlighed?

Vi bor i en lejlighed på 118 kvm. kan man godt have en schæfer på det?

for den får jo ikke noget motion i en have?

Hilsen Cecilie

Svar:

Kære Cecilie,

Man kan godt have en stor hund i en lejlighed, men det er vigtigt, at det er en hunderace, hvis ryg og led kan tåle at gå op og ned ad trapper flere gange dagligt.

Derudover skal man være meget bevist om, at hunden skal ud og aktiveres igennem gåture i parker, træning og leg med andre hunde flere gange dagligt.

Ofte kan det, at hunden bor i en lejlighed, give den et mere spændende liv end hvis den bor med en have.

Haven bliver meget hurtigt et velkendt og ensformigt territorium og derfor ret uinteressant, hvorimod der på vejene, i parkerne og skovene altid er nye dufte.

Held og lykke med jeres nye hund.

Bedste hilsner fra Paulette

Hvor langt/længe det anbefales at gå tur med Schæfer-hvalp på 4 mdr

Spørgsmål:

Hej Paulette

Vi har en skøn Schæfer-hvalp på 4 mdr.

Vi bor i et dejligt område med eng og skov lige i baghaven hvor der er masse af stier og ruter.

Når vi er i skoven laver vi undervejs alm. lydighedsøvelser f.eks. søge godbidder i skovbunden, sit, dæk, plads, indkald mm.

Mit spørgsmål er hvor langt/længe det anbefales at gå tur med så ung en hvalp? Vi vil jo nødig overbelaste led og knogler.

venlig hilsen

Lisa Faymonville

Svar:

Kære Lisa,

Det lyder som om, jeres hvalp har et rigtigt dejligt liv, og hvor er det godt, at du skriver, for lige netop det spørgsmål skaber så meget tvivl hos nye hvalpeejere.

Den lille hvalp gennemgår en udvikling fra 0 måneder til færdigudvokset, svarende til et menneske fra 0 til 18 år.

Til at starte med er knoglerne bløde og vækstzonerne i knoglerne, lukker på

bestemte tidspunkter, alt efter om det er en stor eller lille hunderace, det drejer sig om.

I perioden indtil vækstzonerne i knoglerne lukker sig, er knoglerne ikke så stærke, og da musklerne hæfter på knoglerne, skal man forsøge at undgå at udvikle muskelmassen på sin hund, før knoglevæksten er standset, da musklerne ellers kan skabe et for stort træk på knoglerne.

Man kan regne med at ens hvalp er færdigudvokset, når den bliver kønsmoden. I vækstperioden er det vigtigt at stimulere hvalpen og især unghunden, som er fuld af energi, igennem aktivering, som I jo allerede gør med godbidderne.

Aktivering kan ske i form af lydighedstræning, søgeøvelser, leg med hund/hvalp af samme størrelse mm.

Jeg anbefaler tillige fodring igennem aktiveringslegetøj som en rigtig god måde at stimulere hunden på.

Jeres hvalp er af en stor race og vækstzonerne i hofterne lukker når den er 12 til 18 mdr.

Indtil da vil jeg anbefale motion med måde, så muskulaturen ikke udvikler sig for meget og giver problemer med især hofterne.

Bedste hilsner fra Paulette

Hvad kan jeg gøre ved de hunde der gør uden for?

Spørgsmål:

Hej,

Da vi bor i en lejlighed i et lille indkøbscenter, og der daglig er hunde der venter udenfor butikken mens dens ejer handler, så gør de som bare fanden, det er de samme hunde hver evige eneste dag, og nogle af dem napper efter dem der går forbi, det er da ikke naturligt og må vel være et spørgsmål om opdragelse.

Det er næsten umuligt at få de små til at sove til middag, og det er til at blive sindsyg af at høre på, det er mellem 10 og 20 min pr hund pr dag. Kan vi gøre noget?

En anden ting: Jeg er allergisk overfor hunde, og mener ikke at en hund skal helt hen og snuse/røre mig for at kende min lugt, det slår jeg ud af trods piller.

Susie Sundgaard

Svar:

Kære Susie,

Når man bor i lejlighed over et indkøbscenter, må man forvente noget mere larm end hvis man boede på en fredelig villavej eller langt ude på landet.

Ikke desto mindre er det selvfølgelig frustrerende at høre på de glammende hunde, der sidder på krogen udenfor butikken.

Hunde må ikke medbringes i dagligvarebutikker og er måske heller ikke ønsket i andre butikker. Derfor er der sat kroge op til ventende hunde udenfor butikkerne.

Hunde reagerer forskelligt på at blive sat til at vente udenfor. Nogle vil sidde pænt og vente på deres ejer, andre kan have seperationsangst og gø, når de bliver forladt af deres ejer.

De aner ikke hvor lang tid, de skal efterlades, og har sikkert oplevet, at ejeren kom tilbage, når de gøede.

Det er meget vigtigt i træningen af disse hunde, at man først er synlig, når hunden holder mund, så den ikke får positiv respons, når den gør.

Det er en lang proces, der helst skal trænes fra hvalpen er helt lille, så det er nok ikke en løsning, du får gavn af her og nu

Hunde, der venter på krog, skal man ikke tage kontakt med. Det er en stressende situation for hunden under alle omstændigheder. Den er bundet og kan ikke trække sig væk. Ejeren er der ikke til at sige, om man kan hilse på hunden eller ej.

Det er i orden at sige til en hundeejer, at du ikke tåler kontakt med hunde grundet din allergi. Det skal de respektere uanset hvad de tror, er deres hunds behov.

Derimod er der nok ikke hjemmel for at ændre på forholdene omkring butikkerne.

Hvis du kan tale med de respektive hundeejere på en god og konstruktiv måde, er der måske et håb for en ændring.

Der vil dog altid komme nye gøende hunde til i al den tid, der er en butik med hundekrog udenfor.

Bedste hilsner fra Paulette

Cairn Terrier på12 år reagerer mindre end tidligere

Spørgsmål:

Hej Paulette.

Jeg har en han Cairn Terrier på snart 12 år som er begyndt at reagere meget mindre end han plejer.

Jeg har givet ham noget ørerens på et tidspunkt og jeg overvejer om det mon har dannet en “prop” nede i hans øre som kan gøre at han har nedsat hørelse nu?

Eller er det bare normalt for en hund i den alder og race at miste hørelse.

Han bliver let forvirret når han opdager at vi er kommet hjem uden at han har hørt os.

Er der en måde at gøre det lidt mindre overraskende når han så ser os?

Nadia

Svar:

Kære Nadia,

Det er helt almindeligt, at der sker forandringer blandt andet med syn og hørelse hos den ældre hund.

Da din hund er ved at runde de 12 år, er det muligt, at hans nedsatte hørelse/reaktionsevne skyldes alderdom og begyndende senilitet.

En aldersbetinget nedsættelse af hjernefunktionen viser sig gradvist ved, at den gamle hund sover mere og tungere samt virker forvirret, når familien kommer hjem.

Forvirringen kan skyldes at han ikke hører jer komme, så I kan hjælpe ham ved at trampe lidt i gulvet, når I kommer ind.

Nogle ældre senile hunde har også svært ved at genkende deres mennesker og deres vante rutiner.

Søvnmønsteret kan også ændres så hunden sover mere om dagen, men til gengæld vandrer rundt i nattetimerne, og hunden deltager mindre i familiens daglige aktiviteter.

Nogle hunde bliver så desorienterede, at de begynder at besørge inde uden at tage notits af det. Der findes foder til at modvirke og forhale denne udvikling. Du kan købe det gennem din dyrlæge.

Døvhed kan dog også opstå som følge af defekter i hjernen eller ved tillukning af øregangen. Derfor er det vigtigt først og fremmest at få undersøgt ham og hans øregang hos dyrlægen, så man udelukker sygdomsmæssige tilstande, der kan medføre nedsat hørelse.

Bedste hilsner fra Paulette

Kan jeg tage min yndlingshund med mig når jeg flytter?

Spørgsmål:

Hejsa.

Jeg flytter fra min mand, og vi har 2 hunde (en tysk korthår, og en tysk korthår/flatcoated retriever).

Problemet er for mig, at jeg jo har en favorit, som jeg virkelig elsker og gerne vil ha´ med mig. Men han er netop hvalp af den hund, min mand havde, da vi lærte hinanden at kende, og som blev kørt ned, 1 år efter vi havde lært hinanden at kende.

Da den døde blev vi jo meget kede af det, og skyndte os at finde en ny!

Ja, så vi har to store hanhunde nu, med 3 måneders mellemrum…

Så er jeg kommet til at tænke på, om det er fair for hunden, at ta´ ham med – både fordi hundene har haft hinanden fra de var hvalpe, men også fordi det jo var hvalp fra mandens tidligere hund.

Lidt svært at forklare, men håber du kan se hvad jeg mener!?

(Håber på hurtigt svar, da det er lige op over!)

Dorthe

Svar:

Hej Dorthe

Åh, det er noget rod med de skilsmisser; men nogle gange er de et nødvendigt onde, og så må man forsøge at få det bedste ud af det og gøre det så lempeligt for de implicerede parter som muligt.

Jeg synes, at det er rigtig fint, at du gør dig disse tanker og forsøger at tage de hensyn, du kan.

Med hensyn til at dele hundene skal du tænke på, om hundene har været vant til at være hver for sig, eller om de altid er sammen.

Det er meget vigtigt, at træne alene hjemme – også, når man har to hunde. Det bliver langtfra altid gjort, og det kan give bagslag med separationsangst, når man så står i en situation som jeres, eller den ene hund dør.

I kan evt. give det en prøveperiode og se, hvordan det går. Alternativt kan begge hunde bo hos jer på skift som delehunde.

Med hensyn til hvem der skal bo hos hvem, så håber jeg, at den anden hund er din mands favorit, ellers er det næsten lidt synd for den.

I har jo begge været knyttet til din favorits ophav i en periode, hvor I havde det godt sammen, men det er ikke ensbetydende med, at din mand er mere knyttet til din favorit end til den anden.

Hvis din favorit er egnet til avl, kunne det måske løses ved, at din mand får en hvalp efter ham; men det er en helt anden historie.

Jeg håber, at I finder en mindelig løsning til gavn for både jeres hunde og jer selv.

Bedste hilsner fra Paulette

Jack Russell Terrier med angst

Spørgsmål:

Hej Paulette,

Jeg har en Jack Russell på 5 år.

Vi er en familie med 2 voksne og en dreng på 10 år.

Da vores hund var et halvt år fik han meningitis og var meget syg. I et døgn havde han voldsomme kramper præcis hver 3. time.

Han fik derefter noget medicin og blev efter et halvt år trappet ud af det. Han har aldrig været en “kæle-hund” og bryder sig især ikke om at blive nusset i ansigtet.

Kun efter otte om aftenen når han er rigtig træt kan man rigtig få lov til at nusse ham.

Han har altid haft noget angst og virker tit deprimeret. Så sidder han, lige pludselig, ude i sin kurv med lidt krum ryg og ørerne trukket tilbage og ser sølle ud.

Han har næsten altid ørerne liggende trukket tilbage. Han er tit svær at kalde til sig i huset.

Det er som om han er bange for vi er ude på noget. Feks klippe hans negle eller lign.

Hvis min mand og jeg begge står ude i køkkenet bliver han nervøs og forsvinder tit.

Kommer man hen for at ae ham, går der ikke længe inden han går fra én.

Vi synes han bliver mere og mere sart. Han er nu begyndt at blive bange for lyde i huset.

Især hvis han er nedenunder i stuen og én af os går oppe på førstesalen.

Han sidder også tit og kigger på væggen som om han kan se noget.

Om sommeren snapper han efter usynlige fluer og kan slet ikke klare hvis der er en flue inde i huset som han kan høre.

Han er dog også en glad hund og elsker at lege med bold og fangeleg.

Er han ude at gå er han helt i sit es og her står ørerne altid op.

Men det andet fylder meget hos ham.

Vi har i en måned givet ham Zylkene (én om dagen) og synes at det har beroliget ham lidt.

Kan meningitissen have skadet hans hjerne dengang?

Ville det være godt med noget medicin?

Ville noget behandling, uden medicin, hjælpe?

Vi er så glade for ham og vil ham alt det bedste og helst beholde ham mange år endnu.

Håber I har et godt råd.

Med venlig hilsen

Lise Christensen

Svar:

Hej Lise.

Du har skrevet et langt brev om din Jack Russel og de adfærdsafvigelser, du har oplevet hos ham. Nogle af hans adfærdsmønstre beskriver du som noget, der altid har været der. Nogle er kommet til efter, han har haft meningitis, og andre er tiltaget med alderen.

Det glæder mig at læse, at han også har gode stunder og er en glad hund, der opfører sig kækt og frejdigt, som en Jack Russel normalt gør. Det er en race, der er frihedselskende. De kan være svære at kalde til sig, hvis man slækker på opdragelsen, og de er som regel ikke himmelhenrykte over at få klippet negle.

Meningitis (hjernehindebetændelse) er en alvorlig sygdom. Det kan skyldes en infektion med virus eller bakterier, men i over halvdelen af meningitistilfældene kan man ikke definere den infektiøse årsag.

Nogle af infektionssygdommene (hundesyge, parvovirus, parainfluenza og leptospirose er alle sygdomme, der kan give meningitis) kan man heldigvis vaccinere mod.

Nogle hunde overlever ikke sygdommen, det gjorde jeres heldigvis. Der kan opstå følgeskader på hjernen, også på grund af de voldsomme krampeanfald, han havde under den akutte sygdom. Det kan være adfærdsændringer eller epilepsi.

Det er ikke altid, at det får betydning for hunden, men er det med til at forstærke nervøsiteten, kan det blive et problem.

Det er svært at sige, om den angst han altid har haft, er blevet forstærket i forbindelse med sygdommen eller dens følgevirkninger, eller om det ville være sket alligevel.

Han har aldrig været en kælehund, men virker måske lidt hyper-æstetisk ved berøring af ansigtet. Det, at han snapper efter imaginære fluer og stirrer langvarigt ind i væggen, kan nu godt tyde på, at der er nogen hjerneskade indblandet.

Det kan også være, at han har partielle epileptiske anfald uden kramper. (Fik han epilepsimedicin et halvt år efter den akutte sygdom og var der nogle af symptomerne da, eller er de kommet snigende efter udtrapningen?) Epilepsi og nervøsitet kan godt følges ad. Det ene er ikke godt for det andet.

Jeg synes, at du skal få ham undersøgt neurologisk med fuld blodundersøgelse, MRI- og CTscanning.

Samtidig skal hans tidligere journaler fra hans sygdomsforløb gennemgås for finde frem til, hvad der kan hjælpe ham.

Hvis han rent medicinsk, efter alle undersøgelserne, vurderes helt klinisk normal, kan Zylkene, i kombination med anden medicin, måske hjælpe ham.

Derudover er det en god ide at få adfærdsbehandleren ind over, men som udgangspunkt skal han undersøges og vurderes, så han kan få den hjælp, der skal til.

Rigtig god bedring.

Bedste hilsner fra Paulette

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.