Julegodter og nytårskrudt er en farlig cocktail for hunde
Allerede fra starten af december skal du tænke på, hvordan I alle kommer godt gennem julen og ind i det nye år.
De færreste dyr er upåvirkede af nytårsskyderiet, og der er en tendens til at nytårsangst eskalerer med årene, hvis din hund først en gang har haft dårlige oplevelser omkring nytår.
Allerede fra starten af december skal du tænke på, hvordan I alle kommer godt gennem julen og ind i det nye år.
De færreste dyr er upåvirkede af nytårsskyderiet, og der er en tendens til at nytårsangst eskalerer med årene, hvis din hund først en gang har haft dårlige oplevelser omkring nytår.
Du kan heldigvis selv gøre meget for at hjælpe din hund, men det er vigtigt, at du kommer i gang allerede fra starten af december og ikke først mellem jul og nytår.
Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook
Nogle angstdæmpende behandlinger skal gives i mindst 2 uger før maksimal effekt er sikret. Derfor kontakt os allerede nu, hvis din hund har vist tegn på uro nu eller tidligere.
Nogle af de tegn, der kan kendetegne en urolig eller frygtsom hund er at den:
- Gemmer sig
- Gisper
- Er rastløs
- Ikke vil spise
- Savler
- Vender ørerne bagud
- Ryster
- Kryber sammen
- Er mere oppe på dupperne (årvågen) end normalt
- Kontaktsøgende
- Gaber
- Bjæffer
Det er forskelligt, hvordan den enkelte hund udviser frygt. Det kan være, at du kun kan se et eller to af de listede punkter hos din egen hund
Det vigtigste er, at der bliver gjort noget. Træn din hund til at forbinde høje lyde med en lækker godbid. Træn både ude og inde.
Kontakt os omkring hvad der er af hjælp til netop din hund, om den kan klare sig med de milde midler eller om der skal recept på angstdæmpende medicin til.
De fleste hunde forbinder nytårsskyderi med mørke. Derfor kan det være en god ide, at gå den lange tur med hunden, inden det bliver mørkt
Lad ikke din hund gå uden snor. Nytåret er den tid, hvor flest hunde stikker af i panik og kan komme til skade. Glasskår udenfor er der også flere af efter julefrokosterne.
Husk også at julegodter kan være farlige for hunde. Slik, vindruer, rosiner og chokolade kan være gift for dyr og kræver omgående kontakt til dyrlæge, hvis hund eller kat får fat i det.
Sikrest er det, at holde alt guf piller og tobak og skraldespande med andeskrog udenfor dyrenes rækkevidde.
Vi håber, at I alle får en dejlig jul og et godt nytår
Ring på +45 4541 1900 og hør mere om din hunds muligheder.
Hundefoder med alternative stivelseskilder
Spørgsmål:
Findes der hundefoder med alternative stivelseskilder, altså uden majs og ris?
Jeg synes det er svært at vælge foder til min hund!
Svar:
Hej Helle.
Du har ret i, at det er en jungle at navigere i, når man som forbruger skal vælge foder til sin hund, men når du foretrækker andre kulhydratkilder end majs og ris, har du allerede sorteret hovedparten af produkterne fra.
Når du læser ingredienslisten bagpå produktet, kan du se, hvad der indgår i foderet. Ingredienserne er listet op i rækkefølge, så den ingrediens, der er mest af i produktet, står først på listen.
Allergi overfor alternative kulhydratkilder som kartoffel, tapioka og ærter ses sjældent hos hunde. Dels forekommer disse kulhydratkilder sjældent i kommercielt færdigproduceret hundefoder. (Dette kan skyldes, at råvarerne er dyrere eller vanskeligere at forarbejde). Dels er de ikke interessante at fouragere på for lagermider, der foretrækker mel og ris.
Stivelsesindholdet i f.eks. kartoffel kan desuden medvirke til en fast og samlet afføring. En behagelig ”bivirkning” i dag, hvor enhver ansvarlig hundeejer selvfølgelig rydder op efter sin hund.
Dyrlæger forhandler tørfoder, hvor kulhydratkilden er enten tapioka eller kartoffel samt dåsemad med kartoffel i kombination med vildt, and eller laks. Jeg fandt kun ærtestivelse anvendt i en af de typer allergidåsemad, der forhandles af dyrlæger.
Man skal også lige være opmærksom på, at der underligt nok kan være forskel på kulhydratkilderne i tør- og vådfoder indenfor det samme mærke og variant.
Når du skifter foder på din hund, er det en god ide at gøre det gradvist, så mave-tarm floraen får tid til at omstille sig til det nye foder.
De bedste hilsner
Paulette
Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook
Er du klient hos Dyrlægehuset i Holte eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.