Vokseværk hos hunde

Vokseværk er ikke en betegnelse for én bestemt sygdom, men derimod en populær betegnelse for en smertefuld tilstand i de lange rørknogler, f.eks. overarm, lårben eller skinneben hos unge hunde i voksealderen.

Vokseværk kan have milde forbigående symptomer hos unghunden i vækstperioden, men kan også være mere alvorlige med kraftig langvarig smerte.

Vokseværk hos hunde

Symptomerne ved vokseværk kan ligne andre led/knoglesygdomme hos hunde i vækst (skulder og albueledsosteochondroser eller hofteledsdysplasi).

På grund af muligheden for forveksling med disse alvorlige sygdomme bør diagnosen kun stilles af en dyrlæge.

Vokseværk giver smerter i varierende grader. Der vil derfor oftest være behov for lindrende behandling i form af smertestillende medicin.

Desuden vil det som regel være nødvendigt at begrænse hundens fysiske aktivitet, da smerterne ofte forværres, hvis hunden bevæger sig for meget.

Hvalpen/unghundens foder bør nøje tilpasses hundens særlige behov for vækst. Ejeren skal dog være opmærksom på at hunden ikke fodres for voldsomt.

Risikoen for at udvikle vokseværk er langt større hos hunde der har en kraftig vækst, og hanhunden rammes oftere end hunhunden.

Vokseværk hos hvalpen/unghunden vil oftest kun give forbigående symptomer, men da symptomerne kan ligne andre mere alvorlige sygdomme, bør hunden altid undersøges hos dyrlægen.

Vokseværk kan skyldes flere forskellige sygdomme hos unghunden. I det følgende omtales nogle af disse nøjere.

Har du spørgsmål til produkter, kan du ringe til os på Tlf. 45 41 19 00

 

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Knoglemarvsbetændelse

Eosinifil Panosteitis

Denne lidelse er den hyppigste årsag til vokseværk hos hvalpen/unghunden. Tilstanden ses oftest hos schæferhund, men også hos grand danois, dobermann, golden retriever, labrador retriever og basset hund. Lidelsen udvikles typisk i 6-12 måneders alderen.

Symptomerne er mere eller mindre halten, ofte ledsaget af feber, nedsat appetit dårligt humør. Haltheden kan ofte skifte fra et ben til et andet, så alle fire ben kan angribes på skift. Der er typisk 3-4 uger mellem hvert anfald.

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse samt en røntgen­undersøgelse hos dyrlægen.

Behandlingen består af smertestillende midler, desuden bør hunden holdes i ro under anfaldet.

Årsagen til sygdommen kendes ikke, men lidelsen forsvinder igen af sig selv efter 4-6 uger, men der kan gå op til 18 måneder.

Under anfaldet kan lidelsen være meget pinefuld. På længere sigt får hunden dog ingen varige mén.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

“Benhindebetændelse”

Osteodystrofia hypertroficans

Denne lidelse er en anden årsag til vokseværk hos hvalpen/ung­hunden. Tilstanden ses oftest hos de meget store hunderacer som for eksempel grand danois i 3-7 måneders alderen.

Symptomerne er hævelse, varme og ømhed nederst på de lange rørknogler i benene. Oftest er alle fire ben ramt på samme tid. Hunden vil derfor være modvillig til at rejse sig og bevægelsen vil være meget forsigtig.

Sygdommen ledsages ofte af meget høj feber, dårligt humør og appetitløshed. Der kan af og til komme diarré eller næseflåd. Haltheden forsvinder som regel efter 2 uger, men hævelserne kan vare i flere måneder.

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og en røntgen­undersøgelse hos dyrlægen.

Behandlingen består af smertestillende midler og i nogle tilfælde antibiotika. Desuden bør hunden holdes i ro under sygdommen.

Årsagen til sygdommen kendes ikke, men lidelsen forsvinder oftest af sig selv. Undertiden kan sygdommen dog være årsag til ændring af knoglernes form. I meget sjældne tilfælde kan lidelsen blive yderligere forværret med udvikling af alvorlige følgesygdomme.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Dyrlægens Butik

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.