Akupunktur

Først i slutningen af 1960’erne begyndte man i den vestlige verden at interessere sig for denne behandlingsform.

Akupunkturen vinder stadig større accept i vor del af verden, og akupunkturbehandling af dyr bliver brugt i stadig større udstrækning.

Virkningsmekanismer ifølge vestlig naturvidenskabelig opfattelse

Nogle af akupunkturens virkningsmekanismer kan forklares ud fra nervesystemets reaktion på nålestikket. Kroppens egen udskillelse af morfinlignende stoffer (endorfiner) aktiveres, men herudover er der en række andre processer, der sættes i gang i nervesystemet.

Påvirkningen af nervesystemet og dermed effekten af akupunkturen kan i visse situationer forstærkes ved elektrisk- eller anden stimulation af nålene. I de fleste tilfælde sidder nålene dog kun i vævet og påvirkes ved lette manipulationer med fingrene. Den smertestillende effekt af akupunktur kan eksperimentelt ophæves med naloxon B et stof, der ophæver morfins virkning.

Selv om en del af de effekter, der ses i kroppen efter akupunkturbehandling kan måles og til en vis grad forstås, så er der stadig mange praktiske behandlingsresultater, der ikke kan forklares efter vestlig naturvidenskabelig målestok.
Akupunktur ifølge den traditionelle kinesiske medicin

Som ved anden alternativ behandling går akupunkturen efter traditionel kinesisk opfattelse ud på at stimulere kroppen til selvhelbredelse. Dette sker i praksis ved at påvirke akupunkturpunkterne, der ligger på de såkaldte meridianer.

Efter kinesisk filosofi er meridianerne usynlige energibaner i kroppen, hvor igennem livsenergien (kinesisk: @chi@) strømmer.

Når et individ er sygt, kan det forklares ved, at der er en ubalance eller blokering af forløbet af @chi@ igennem meridianerne og denne kan genoprettes ved at stimulere et eller flere akupunkturpunkter, der har indflydelse på de pågældende meridianer.

Yin og Yang

Den traditionelle kinesiske diagnostik og sygdomsbehandling bygger blandt andet på forståelse af begreberne Yin og Yang, de fem elementer og meridianteorierne. En baggrund, som er meget fjern fra vestlig tankegang, men som ikke desto mindre flere vestlige læger og dyrlæger forsøger at integrere i deres akupunkturbehandling.
Diagnose inden akupunkturbehandlingen

Det er meget vigtigt, at en dyrlæge stiller en diagnose på dyrets sygdom, og at man har diskuteret mulighederne for helbredelse eller afhjælpning af dyrets problem med traditionel behandling i forhold til den alternative behandling, så dyrets fremtidige livskvalitet sikres bedst muligt.

Behandling med akupunktur

Inden behandlingen beslutter man hvilke punkter, der skal anvendes. Dette afhænger af lidelsens art samt dyrets symptomer. Endvidere har det også betydning, om dyrlægen arbejder med akupunktur ud fra en vestlig eller østlig synsvinkel. Derfor behøver punktvalget på to forskellige dyr med samme lidelse ikke at være ens. Behandlingerne er individuelle.

Akupunkturpunkterne kan findes, dels som ømme områder (smertepunkter), dels med en punktsøger (et elektrisk apparat, der kan finde akupunkturpunkter som hudområder med nedsat elektrisk modstand). Endelig kan punkterne findes udelukkende ud fra deres anatomiske placering.

Selve stimuleringen af et akupunkturpunkt kan foregå ved nålestik, hvor en akupunkturnål indstikkes igennem huden i punktet. Via denne nål kan stimulationen eventuelt forstærkes eller suppleres ved hjælp af manipulation, elektrisk strøm, varme eller ved at en væske sprøjtes ind i punktet (ved brug af kanyler).

Behandlingen med nåle tolereres af de fleste dyr. Nålene, der anvendes er så tynde og bøjelige, at der kun er ringe reaktion ved indstikket. Meget aktive eller nervøse dyr kan dog generes af nålene, og katte tolererer for eksempel ikke nålestik så godt som hunde. I sådanne situationer kan akupunkturpunkterne stimuleres på anden vis (ved for eksempel tryk eller laserbehandling). Nogle dyr bliver tydeligt påvirkede under behandlingen ved at de slapper mere af eller falder i søvn.

Læs mere om akupunktur