Dyrlægebrevkassen

Hunde med tisseproblemer

Der findes mange forskellige situationer og sygdomme, hvor hunde for problemer når de skal tisse, eller når de netop ikke burde tisse!

Symptomerne minder om dem hos mennesker, selvom de nok er lidt mere synlige hos hunde.

Hunde kan få inkontinens med alderen, og nogle gange giver det problemer, efter sterilisation af hunhunde.

Blærebetændelse og andre infektioner og sygdomme vil ofte kunne fanges i opløbet, hvis du er opmærksom på din hunds tissevaner.

Billede mangler

Har du spørgsmål om dit kæledyr, er du velkommen til at spørge os på Facebook

Er du klient hos Curapet eller Nærum dyreklinik, er du velkommen til at ringe til os på Tlf. 45 41 19 00 og få svar på dine spørgsmål, eller bestille tid til en konsultation.

Dyrenes sundhedsplan

Dyrlægebrevkassen med svar på dit kæledyrs problemer

Laserbehandling af kæledyr

Dyrlægens Butik

Svar på spørgsmål i dyrlægens brevkasse

Boxer tæve tisser i kurven om morgenen, kan det være sterilisationen?

Spørgsmål:

Hej Paulette.

Vores boxer – tæve på 1½ år blev steriliseret ved 11 mdr. Og er pludselig begyndt at vandaflade meget tidligt om morgenen i kurven en gang imellem.

Hun slikker sig uafbrudt for at gøre sig ren, men gør ikke tegn til hun skal ud, hvad hun eller altid har gjort, og stadig gør hele dagen igennem.

Er blevet tjekket for blærebetændelse.

Kan det have nogen forbindelse med sterilisationen eller er det blevet en dum vane ????

Pia

Svar:

Hej Pia,

Jeg er sikker på, at din boxer ikke har fået en dårlig vane med at tisse i kurven.

Det du oplever, er nok en bivirkning efter sterilisation.

Undersøgelser viser, at 4 til 20 % af de steriliserede tæver kan udvikle urininkontinens (ufrivillig vandladning).

Problemet opstår typisk 12 til 18 måneder efter operationen og problemet ses hyppigere hos boksere end andre racer.

I en undersøgelse af inkontinente tæver udgjorde boxerhunde 65 % af den samlede gruppe.

Der kan være flere forklaringer på at problemet opstår.

En årsag er, at blærens lukkemuskel svækkes efter operation, en anden kan være at blæren synker tilbage i bækkenet efter operationen.

Heldigvis er problemet let at behandle, men desværre er behandling nok nødvendigt resten af livet.

Behandlingen går ud på at gøre blærens lukkemuskel stærkere, så den bedre kan lukke af for urinen.

Stort set alle tæver responderer på medicinsk behandling og for de få tæver der ikke responderer, findes der en operation, hvor selve blæren trækkes frem i bughulen.

Det er vigtigt at du passer på hendes hud, som er irriteret af urinen der løber ud af hende uden hun kan styre det.

Jeg vil anbefale, at du vasker hende på maven med lunkent vand og derefter smører med en god Aloe Vera creme – gerne en hvor der er propolis i.

De bedste hilsner fra Paulette

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Kurv

Akut skadestue
Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.