Har din hund fået taget en blodprøve før?

Det er en rigtig god idé at have et udgangspunkt når man tager en blodprøve eller en urinprøve fra et dyr.

Det er prøver vi ofte tager i forbindelse med sygdomme, for at få et indblik i hvad der foregår inden i vores kæledyrs system.

Det kan blandt andet give indikationer på sygdom i organer, immunforsvarets status eller urinvejenes helbredstilstand.

På blodprøver og urinprøver måles der flere parametre, og disse har et spænd af værdier der er normale. Når prøven så viser en værdi der er udenfor det normale, kan det være tegn på at noget ikke er som det skal være.

Har din hund fået taget en blodprøve før?

Men hvis man har et tidligere sammenligningsgrundlag fra dengang hunden var rask, har man mulighed for at opdage ændringer i vigtige parametre, selvom de stadig er indenfor normalværdierne. På den måde kan man opfange tegn på udviklingen af sygdomme, og derfor have mulighed for at nå at forebygge disse inden de tager rigtigt fat, hvilket kan betyde at din hunds levetid forlænges.

Har du et spørgsmål om dit kæledyr?

Hvis du har spørgsmål om dit kæledyr, kan du prøve at bruge Dyrlægebrevkassen, her er svar på de mest almindelige spørgsmål, og meget mere.

Hvis du har behov for at stille spørgsmål om dit kæledyr, kan du købe en onlinekonsultation.

En del konsultationer omhandler spørgsmål til vores kæledyr, der kan besvares via mail efter grundig beskrivelse af problemet.

En online konsultation er vejledende og kan ikke erstatte undersøgelse af dyret hos en dyrlæge hvis dyret er sygt.

Det kan være spørgsmål om pasning, pleje, adfærd, hud, tænder, vaccinationer, fodring, gigt mv.

Hvis du er kunde hos os, eller vil være kunde hos os, kan du ringe og spørge den vagthavende dyrlæge mellem 7 og 9 på 4541 1900. I den øvrige åbningstid kan du ringe og bestille tid til konsultation.

Hos CuraPet har vi derfor indført udvidede helbredsundersøgelser, der udover en sundhedsundersøgelse, omfatter en blodprøve og en urinprøve 3 gange i løbet af hundens liv:

– 12 måneder: her er hunden ved at være voksen, og dette giver et godt udgangspunkt for om væksten har været normal.

– 5 år: Her kan vi se forskelle og udviklinger fra sidste gang, det giver et godt standardbillede.

– 8 år: Her begynder hunden at blive ældre, og de første tegn på aldersrelaterede sygdomme kan fanges og forebygges.

Vi anbefaler den udvidede helbredsundersøgelse på disse tidspunkter for at have et godt sammenligningsgrundlag og for at kunne se udviklingen løbende. Men de er kun anbefalinger, og hvis din hund har en anden alder, kan vi sagtens lave en helbredsundersøgelse alligevel.

Din hund skal være fastet på dagen for prøveopsamling, og vi kan hjælpe med at samle urinprøven, da det ikke altid er lige til 😊

Derfor er det bedst hvis din hund ikke lige er luftet når i kommer.

Det er et tiltag som mange kunder allerede er begyndt at benytte, og som hjælper os rigtig meget med at holde de 4-bendede familiemedlemmer sunde og raske.

For eksempel havde vi for nyligt en hund inde til en konsultation på grund af urinvejsproblemer, og her så vi at nyretallene var steget siden sidste blodprøve. Selvom de stadig var indenfor normalværdierne, tyder det på mulig udvikling af nyreproblemer, og derfor kan vi fange det i opløbet og arbejde på at forhindre udvikling af problemet samt gribe ind før der sker kroniske skader.

Kontakt os i vores åbningstider for at høre mere, og for at planlægge en tid til din hunds udvidede helbredsundersøgelse! 😊

FAQ om blodprøver til hunde

Blodprøver er et vigtigt redskab i dyrlægens arbejde og bruges både til forebyggelse og diagnosticering. De kan give værdifuld information om din hunds helbredstilstand – ofte før der opstår synlige symptomer.

En blodprøve kan blandt andet afsløre infektioner, organproblemer, hormonelle ubalancer og påvirkninger af immunforsvaret. Det gør blodprøver til et vigtigt skridt i både rutinetjek og ved sygdom.

En blodprøve kan give svar på mange spørgsmål om din hunds helbred. Det kan være led i et rutinetjek, før en operation, eller fordi din hund viser tegn på sygdom. Prøven kan blandt andet afsløre infektioner, nedsat funktion af nyrer eller lever, tegn på diabetes, blodmangel, stofskifteproblemer eller immunbetingede sygdomme. Det er en hurtig og effektiv måde at få et indblik i, hvad der foregår i kroppen.

Selve blodprøvetagningen indebærer et lille stik med en nål – typisk i forbenet eller på halsen. De fleste hunde reagerer kun meget lidt på det og er hurtigt ovre det igen. Dyrlægen og personalet er vant til at arbejde med dyr og gør deres bedste for at skabe en rolig og tryg oplevelse, ofte med godbidder og kærlige ord. Nogle følsomme eller nervøse hunde kan få lidt beroligende, hvis det er nødvendigt.

I mange tilfælde anbefaler dyrlægen, at din hund faster i 8-12 timer før blodprøven – især hvis der skal måles blodsukker, lever- og nyreværdier, kolesterol eller triglycerider. Mad kan nemlig påvirke resultatet og give et forkert billede. Det er dog ikke altid nødvendigt, så du bør altid følge den specifikke vejledning, du får fra klinikken inden prøvetagningen.

Det afhænger af typen af analyse. Mange dyreklinikker har udstyr til at lave de mest almindelige blodanalyser direkte på stedet, og så kan du få svar samme dag. Mere specialiserede prøver skal sendes til eksterne laboratorier, hvilket kan tage 1-3 hverdage – og i sjældne tilfælde længere. Dyrlægen vil give dig en forventet tidshorisont, så du ved, hvornår du kan forvente svar.

Prisen varierer afhængigt af, hvad der testes for, og om prøverne analyseres på klinikken eller sendes videre. En standard blodprofil koster typisk mellem 600 og 1.200 kr., men specialprøver – som f.eks. stofskifte- eller hormonprøver – kan koste mere. Dyrlægen vil altid kunne give dig et prisoverslag på forhånd, så du ved, hvad du kan forvente.

En blodprøve kan ikke med sikkerhed stille en kræftdiagnose, men den kan give mistanke om, at noget er galt. Visse former for kræft påvirker blodets celler eller organfunktion og kan vise sig som unormale værdier, f.eks. ændringer i hvide blodlegemer, blodmangel eller forhøjede levertal. I nogle tilfælde kan man også teste for specifikke tumormarkører. Hvis der er mistanke om kræft, vil dyrlægen ofte anbefale yderligere undersøgelser som ultralyd, røntgen eller biopsi.

Der findes flere typer blodprøver, som måler forskellige ting. En hæmatologisk prøve ser på blodets celler og kan afsløre infektioner, blodmangel eller sygdomme i immunsystemet. En biokemisk profil måler organfunktion, blodsukker og elektrolytter. Derudover findes der specialprøver som hormonanalyser (fx stofskifte), antistoftests (fx mod sygdomme som borrelia eller anaplasma) og blodtypebestemmelse (ved behov for blodtransfusion).

Ja, absolut. Regelmæssige blodprøver – især hos ældre hunde – kan være en vigtig del af forebyggende sundhedstjek. Mange sygdomme udvikler sig langsomt og uden tydelige symptomer i starten. En blodprøve kan fange begyndende problemer, så man kan sætte ind med kost, medicin eller livsstilsændringer, før sygdommen udvikler sig og kræver mere omfattende behandling.

Hvis din hund skal faste, bør du fjerne maden aftenen før (typisk efter kl. 20). Vand må gerne være tilgængeligt. Sørg for at din hund er godt luftet inden besøget, og medbring gerne en favoritgodbid eller bamse, som kan give tryghed. Hvis din hund er nervøs hos dyrlægen, så fortæl det på forhånd – mange klinikker har gode rutiner til håndtering af følsomme dyr.

Selvom din hund virker frisk, kan der godt være ubalancer eller begyndende sygdomme, som endnu ikke viser sig med symptomer. Blodprøver kan være en vigtig del af årlige helbredstjek, især hos seniorhunde. De giver et overblik over hundens “indre tilstand” og kan sammenlignes over tid, så ændringer opdages tidligt. Det kan være forskellen mellem en enkel behandling og en alvorlig sygdom senere hen.

Kurv

Rabatter og nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du at modtage emails med gode råd omkring kæledyr, anbefaling af produkter, tilbud på konsultationer og ydelser fra CuraPet Dyrehospital, Dyrlægebrevkassen, Dyrlægens Butik og Dyrenes Sundhedsplan.