Hund fundet positiv for Covid-19

Nutella 6 år

Pressemeddelelse

I flere områder i Kina dræbes tusindevis at katte og hunde af frygt for smittespredning af Coronavirus, COVID-19 og i andre områder købes der ansigtsmasker til kæledyr, i frygt for at de kan blive smittede og kan være smittebære.

En enkelt hund er fundet svagt positiv i Hong Kong og er uden symptomer. Hunden vil forblive i isolation indtil yderligere undersøgelser er foretaget og hunden er fundet negativ ved efterfølgende test.

Virus er som bekendt mestre i at muterer/ændre karakter, det er derfor mange af os vaccineres mod influenza årligt.

Coronavirus tilhører familien Coronaviridae og både hunde og katte kan smittes med Coronavirus.

Alfa- og Beta- Coronavirus, inficere pattedyr, mens Gamma og Delta, inficere fisk og fugle.

Coronavirus hos hunde forårsager mild diarré og Coronavirus hos kat kan forårsage sygdommen, Feline Infektiøs Peritonitis. Begge disse vira tilhører Alfa-gruppen.

Coronavirus, COVID-19, som nu forårsager smitte af mennesker tilhører Beta-gruppen og er genetisk relateret til den kendte SARS virus.

Selv om virus er mestre i at mutere og derved ændre karakter er der indtil videre kun dokumenteret et eneste tilfælde af smitte med Coronavirus COVID-19 til hund, igen til kat eller andre husdyr.

Anbefaling fra Verdens Organisationen for Kæledyrsdyrlæger er at man skal følge hygiejne omkring håndvask og kontakt, såfremt kæledyret bor i en familie med mennesker smittede med
COVID-19.

Har hundeejeren symptomer anbefales det, at hunden passes af andre under sygdomsforløbet eller at ejer går med ansigtsmaske. Lige nu er det mest sikre, mht smitte, at være sammen med sine dyr.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores dyrlæger, som sidder ved telefonen, 45411900, fra 7.30-9.00 på hverdage.

Med venlig hilsen
Dyrlæge  Paulette Vivian Topsøe-Jensen
Dyrlægehuset i Holte

Kilder:
Den Danske Dyrlægeforenings retningslinjer vedrørende Coronavirus COVID-19

Tilbud og gode råd til dit kæledyr

Få vores tilbud hver måned, med gode råd til pleje og pasning af dit kæledyr.

Så er du tilmeldt, tak, du får en mail som du skal bekræfte, så vi er sikre på du har skrevet rigtigt.